Romosozumab

Romosozumab (Evenity) er et lægemiddel der anvendes til behandling af osteoporose. Det er et monoklonalt antistof, der både har en antiresorptiv og knogleanabol virkning.

Indikationer

Medicinrådet anbefaler Romosozumab til postmenopausale kvinder med svær osteoporose og lavenergifrakturer bækken, hofte, overarm, underarm eller rygsøjle inden for de seneste 3 år. Det angives dog at det ikke bør være førstevalg.

Dosering

Ved dosering af Romosozumab gives 210 mg s.c. x 1 månedligt i 12 måneder. Denne dosis gives som to injektioner á 105 mg to steder, typisk hvert lår, mave eller underarm (ikke inden for 5 cm omkring navlen).

Nedsat nyrefunktion

Romosozumab er ikke absolut kontraindiceret ved lav eGFR, som meget andet antiosteoporotisk medicin, men der anbefales forsigtighed ved eGFR<30. Dette omfatter blandt andet monitorering af se-Ca, da disse pt. har større risiko for udvikling af hypocalcæmi.

Farmakologi

Romosozumab virker som monoklonalt antistof rettet mod sclerostin, der dannes i osteofytter. Disse forhindrer knoglenydannelse og fremmer resorption, så ved at blokere for dem, bremses denne proces.

Romosozumab er kun i studier vist at kunne nedsætte risikoen for columna frakturer og hoftenære frakturer.

Romosozumab
Columna frakturerJa
Hoftenære frakturerNej
Perifære frakturerJa
Steroidinduceret osteoporoseNej
Osteoporose hos mændNej
Evidens for effekt (Kilde: Promedicin)

Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed

For alle bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler, tjek Promedicin og Produktresume. Her fremhæves nogle af dem. De væsentligste bivirkninger er artralgi, nasopharyngit, hypersensitivitet, allergisk reaktion, hypocalciæmi, nakke-og hovedpine, myokardieinfakt og apopleksi.

Romosozumab er kontraindiceret ved hypocalcæmi. Derfor skal hypocalcæmi og d-vitamin korrigeres inden opstart af behandling.

Der er set en stigning i AMI og apopleksi ved RCT studier af Romosozumab. Det er derfor kontraindiceret ved personer der tidligere har haft AMI eller apopleksi. For alle skal man også opveje risikoen for kardiovaskulære hændelser op imod risikoen for frakturer. Hvis der opstår AMI eller apopleksi efterfølgende, skal behandlingen seponeres.

Inden opstart af behandling skal man screene for risikofaktorer for kæbenekronse, og det er vigtigt med god mundhygiejne og tandbehandling hvis nødvendigt.

Overdosering

Der findes ingen antidot til Romosozumab i tilfælde af overdosering, hvorfor der kun anbefales understøttende behandling.

Seponering

Når Romosozumab seponeres skal det afløses af behandling med bisfosfonater.

Markedsføring

Romosozumab markedsføres i Danmark udelukkende af originalproducenten UCB under produktnavnet Evenity.

Historie

Romosozumab blev godkendt af både EMA og FDA i 2019.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *