Semaglutid er en GLP-1 agonist.
Indikationer
Anvendes mod type 2 diabetes, overvægt og til sænkelse af kardiovaskulær risiko.
Dosering
Ved Ozempic og Wegovy startes med dosis på 0,25 mg ugentlig i 4 uger, herefter øges dosis ved fordobling indtil 2 mg ugentligt ved Ozempic eller 2,4 mg ugentligt ved Wegovy.
Rybelsus gives som 4 mg dgl. i 30 dage, herefter 7 mg dgl. Kan øges op til 14 mg dgl. Den skal tages fastende med et lille glas vand, mindst 30 min før mad/drikke/anden medicin.
Nedsat nyrefunktion
Ingen dosisjustering nødvendig ved let til moderat nyreinsufficiens. Forsigthed anbefales ved svær nyreinsufficiens eller dialyse.
Knusning
Tabletterne må ikke knuses eller deles, da absorptionen afhænger af specialformulering med absorptionsfremmer.
Farmakologi
Semaglutid er en GLP-1-receptoragonist. Stimulerer glukoseafhængig insulinsekretion, hæmmer glukagon, forsinker ventrikeltømning og reducerer appetit. Det giver en signifikant effekt på HbA1c og vægttab. Flere studier har vist sænket kardiovaskulær risiko. Der forventes en sænket HbA1c på 1,5-1,8% og vægttab op til 10-15%.
Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed
Hyppigste bivirkninger er kvalme, opkastning, diarré, obstipation, dyspepsi.
| Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Meget almindelige (> 10 %) | ||
| Mave-tarm-kanalen | Diarré, Kvalme | |
| Metabolisme og ernæring | Hypoglykæmi | |
| Almindelige (1-10 %) | ||
| Øjne | Komplikationer ved diabetisk retinopati | |
| Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter | Dyspepsi, Flatulens, Gastritis, Gastro-øsofageal refluks, Meteorisme, Obstipation, Opkastning |
| Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Træthed | |
| Undersøgelser | Forhøjet plasma-lipase og -amylase, Vægttab | |
| Metabolisme og ernæring | Hypofagi | |
| Nervesystemet | Svimmelhed | |
| Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
| Hjerte | Øget hjertefrekvens | |
| Mave-tarm-kanalen | Pancreatitis, Ventrikelretention | Ructus, Smagsforstyrrelser |
| Lever og galdeveje | Galdesten | |
| Immunsystemet | Hypersensitivitet | |
| Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer | Reaktioner på indstiksstedet | |
| Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
| Immunsystemet | Anafylaktisk reaktion | |
| Meget sjældne (< 0,01 %) | ||
| Øjne | Non-arteritis anterior iskæmisk opticusneuropati – NAION | |
| Ikke kendt hyppighed | ||
| Mave-tarm-kanalen | Tarmobstruktion | |
| Immunsystemet | Angioødem | |
Overdosering
Ved overdosering kan ses udtalt kvalme, opkastning, hypoglykæmi. Behandling er symptomatisk og understøttende, der findes ingen antidot.
Seponering
Ved ophør ses gradvis tab af vægttab og forringet glykæmisk kontrol. Ingen rebound-hypoglykæmi pga. glukoseafhængig mekanisme. Overvej plan for alternativ antidiabetisk behandling ved seponering.
Markedsføring
I Danmark markedsføres Semaglutid som s.c. injektion som Wegovy og Ozempic, mens der findes en tablet med navnet Rybelsus.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
Changelog
Indsat bivirkningstabel.

Skriv et svar