Synacthen eller Tetracosactid er et syntetisk analog af det naturligt forekommende adrenocorticotropt hormon (ACTH), der anvendes til en Synacthen-test.
Indikationer
Anvendes til en Synacthen-test mhp. at diagnosticere binyrebarkinsufficiens.
Dosering
Standarddosis er 0,25 mg givet intravenøst eller intramuskulært. Kortisol måles typisk før injektion samt 30 og/eller 60 minutter efter.
Nedsat nyrefunktion
Der foreligger begrænsede data for specifik dosisjustering ved nedsat nyrefunktion. Da lægemidlet og dets metabolitter udskilles via nyrerne, bør der udvises forsigtighed ved moderat til svær nyreinsufficiens.
Farmakologi
Tetracosactid stimulerer binyrebarken via MC2-receptorer, hvilket øger syntesen og sekretionen af glukokortikoider, mineralokortikoider og i mindre grad androgener. Effekten indtræder hurtigt. Ved den hurtigvirkende formulering ses en stigning i kortisol inden for få minutter. Tetracosactid nedbrydes hurtigt af serumproteaser. Synacthen Depot er kompleksbundet til zinkfosfat, hvilket forsinker absorptionen og forlænger virkningsvarigheden til op mod 24–36 timer.
Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed
| Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
| Immunsystemet | Anafylaktisk reaktion, Angioødem, Hypersensitivitetsreaktioner | Urticaria |
| Luftveje, thorax og mediastinum | Dyspnø | |
| Meget sjældne (< 0,01 %) | ||
| Nyrer og urinveje | Blødning fra binyrerne | |
| Ikke kendt hyppighed | ||
| Hjerte | Hjerteinsufficiens | |
| Øjne | Glaukom, Katarakt | |
| Mave-tarm-kanalen | Pancreatitis | |
| Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Sårhelingskomplikationer | |
| Knogler, led, muskler og bindevæv | Kramper, Muskelatrofi, Myopati | |
| Nervesystemet | Hovedpine | |
| Hud og subkutane væv | Erytem | Hudatrofi, Hyperpigmentering af huden |
| Vaskulære sygdomme | Hypertension | |
Overdosering
Sjældent da det som udgangspunkt kun gives som engangsordination. Akut overdosering kan føre til midlertidig væskeretention (ødemer) og tegn på hyperkortisolisme. Behandlingen er symptomatisk. Ved kronisk overdosering ses klassiske tegn på Cushings syndrom. Der findes ingen specifik antidot.
Seponering
Gives som regel som engangsordination.
Markedsføring
| Markedsførte lægemidler – maj 2026 | |
|---|---|
| Produktnavne | Cosacthen Vet., Synacthen |
| Lægemiddelformer | Opløsning |
| Styrker | 0,25 mg/ml |
| Tilskudsstatus | – |
| Laveste pris pr. dag | 23.030,34 kr. pr. dag (opdateret maj 2026) |
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar