Skip to content

Tamsulosin

Tamsulosin er en alfablokker der anvendes til behandling af benign prostatahyperplasi.

Indikationer

Anvendes til Benign prostatahyperplasi (BPH), typisk ved LUTS symptomer.

Kan gives midlertidligt ifm. seponering af KAD.

Dosering

Der gives 0,4 mg dgl. om morgenen. Det indtages 30 minutter efter et måltid. Man kan overveje at give Tamsulosin til nat for at minimere bivirkninger.

Ved seponering af KAD kan gives 0,4 mg x 1 i 5 dage før seponering af KAD.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig ved eGFR>10. Ved eGFR<10 skal det anvendes med forsigtighed.

Knusning

Tamsulosin kapsler må ikke knuses, da det er en depotkapsel.

Farmakologi

Tamsulosin er en selektiv alfa-1A- og alfa-1D-adrenoreceptorblokker, der primært virker på glat muskulatur i prostata, prostatakapsel og blærehals, hvilket reducerer tonus og forbedrer urinstrømmen. Maksimal plasmakoncentration nås 4-6 timer efter indtagelse. Tamsulosin metaboliseres primært i leveren via CYP3A4 og CYP2D6 og udskilles hovedsageligt via urinen. Halveringstiden er ca. 10-13 timer.

Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed

Almindelige bivirkninger inkluderer svimmelhed, ortostatisk hypotension, hovedpine, retrograd ejakulation og næsetilstopning.

Ved bivirkninger som ortostatisk hypotension kan man overveje at flytte doseringen fra morgen til nat. Dette skyldes at Tamsulosin kan føre til blodtryksfald 4-8 timer efter indtag, hvilket så vil ske om natten i stedet. Studier har vist at Tamsulosin er lige så effektiv når det indtages til nat som når det indtages om morgenen.

SystemorganklassePotentielt alvorlige bivirkningerOftest ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
NervesystemetSvimmelhed
Det reproduktive system og mammaeEjakulationsforstyrrelser
Ikke almindelige (0,1-1 %)
HjertePalpitationer
Mave-tarm-kanalenDiarré, Gastro-intestinale gener, Kvalme, Opkastning
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedetKraftesløshed
ImmunsystemetAngioødemUrticaria
NervesystemetHovedpine
Det reproduktive system og mammaeUnormal ejakulation
Luftveje, thorax og mediastinumRhinitis
Hud og subkutane vævHudkløe, Hududslæt
Vaskulære sygdommeOrtostatisk hypotension
Sjældne (0,01-0,1 %)
Vaskulære sygdommeSynkope
Meget sjældne (< 0,01 %)
ImmunsystemetStevens-Johnsons syndrom
Det reproduktive system og mammaePriapisme
Ikke kendt hyppighed
HjerteArytmier, AtrieflimrenTakykardi
Mave-tarm-kanalenMundtørhed
Det reproduktive system og mammaeTestikelsmerter
Luftveje, thorax og mediastinumDyspnøEpistaxis
Hud og subkutane vævEksfoliativ dermatitis, Erythema multiforme

Overdosering

Overdosering kan medføre svær hypotension. Behandling er symptomatisk. Lægemidlet bør seponeres midlertidigt, og patienten overvåges. Dialyse er ineffektiv pga. høj proteinbinding.

Seponering

Kan seponeres umiddelbart. Bør seponeres ved permanent KAD.

Markedsføring

I Danmark markedsføres Tamsulosin under navne som Miktosan, Omnic, Omnistad, Tamsunic, Masulin. Kaldes i udlandet også for Uriflow.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Changelog

Indsat bivirkningstabel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *