Skip to content

Trombocytter

Trombocytter kaldes også for blodplader, og de har ligesom erythrocytter ingen cellekerner og kan derfor ikke dele sig. De dannes i knoglemarven udfra megakaryocytter. Nydannelsen reguleres af hormonet trombopoietin (TPO), der dannes i leveren og accelererer differentieringen til megakaryocytter i knoglemarven.

Trombocytter har stor betydning for hæmostasen – den proces der handler om blodstørkning ifm. skade på et blodkar. Dette sker ved at trombocytterne agglutinerer og danner en prop, der standser blødningen. Når der ses en karskade danner endothel-cellerne og trombocytterne Von Willebrands Factor, og dette danner broer mellem receptorerne på trombocytterne. Trombocytterne danner også Tromboxan A fra Arachidonsyre, der findes på cellemembranerne. Tromboxan A forstærker agglutineringen af trombocytter. Ubeskadigede endothelceller indeholder et anzym der omdanner Arachidonsyre til prostacyklin, som hæmmer agglutinationen og dette forhindrer det i at ske på områder hvor der ikke er en skade. Hjertemagnyl hæmmer et af enzymerne der fører til dannelsen af Tromboxan A2, hvilket derfor hæmmer blodpropper.

Trombocytopeni opstår oftest ved nedsat produktion, fordi produktionen hæmmes af cellegift, leukæmi, andre former for knoglemarvscancer, andre lægemidler – eller også ved autoimmun hæmolyse. Der kommer øget blødningstendens ved trombocytter omkring 40-50, ofte med punktblødninger (petekkier). Ved trombocytter under 10 er risikoen for blødning meget stor.

Kapitel: Blodet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *