Hepatitis B virus er en bestemt subtype af hepatitisvirus, der kan give viral hepatitis.
Baggrund
Hepatitis B virus er en DNA virus tilhørende Hepadnaviridae familien.
I 2024 var der 17 tilfælde af akut hepatitis B, hvoraf 13 blev smittet ved seksuel smitte. Der var 116 tilfælde af kronisk hepatitis B, hvoraf de fleste skyldes smitte fra udlandet.

Patologi
Hepatitis B kan både give anledning til en akut og kronisk hepatitis. Kronisk hepatitis B kan give levercirrose og giver øget risiko for udvikling af hepatocellulært karcinom. Det kan være et asymptomatisk forløb. Akut hepatitis kan ellers give symptomer som ikterus, træthed og kvalme. Leverskaden skyldes primært immunmedieret destruktion af inficerede hepatocytter.
Hepatitis B smitter via blod og kropsvæsker. Kan smitte ved ubeskyttet seksuel kontakt, fra mor til barn under fødslen, deling af sprøjter for misbrugere og potentielt også ved blodtransfusion. HBV er 100 gange mere smitsom end HIV, og kan overleve uden for kroppen i en uge. Kan forebygges ved anvendelse af kondom ved seksuelt samleje.
Tolkning
Der findes mange markører til diagnosticering af hepatitis B, hvor følgende kan nævnes:
- HBsAg: Indikerer aktiv infektion (akut eller kronisk)
- Anti-HBs: Viser immunitet (vaccination eller tidligere infektion)
- Anti-HBc IgM: Markør for akut infektion eller reaktivering
- Anti-HBc IgG: Indikerer tidligere eller kronisk infektion
- HBeAg: Tegn på høj viral replikation og smitsomhed
- Anti-HBe: Ofte tegn på lavere viral aktivitet
- HBV-DNA: Måler viral load; vigtig for behandlingsbeslutning og monitorering.
De forskellige markører har følgende forløb under en infektion:

I nedenstående tabel kan ses typisk serologisk mønster ved hepatitis B:
| Tilstand | HBsAg | Anti-HBs | Anti-HBc total | Anti-HBc IgM | HBeAg | Anti-HBe |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Akut infektion | + | – | + | + | + / – | – |
| Kronisk infektion (aktiv) | + | – | + | – | + | – |
| Kronisk infektion (inaktiv bærer) | + | – | + | – | – | + |
| Tidligere infektion | – | + | + | – | – | + |
| Vaccineret | – | + | – | – | – | – |
| Tidligt i forløbet | – | – | + | + | – | – |
Behandling
Der findes antivirale midler mod hepatitis B.
Profylakse
Der findes vacciner mod hepatitis B. De to vacciner der markedsføres i Danmark er Engerix B og Twinrix. Engerix vaccinerer kun mod hepatitis B, mens Twinrix også vaccinerer mod hepatitis A. Det er typisk Engerix man anvender til stikskade.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar