APTT er en blodprøve der anvendes til vurdering af koagulationssystemet.

Indikationer

Anvendes før indgreb til at vurdere risiko for blødning, samt til udredning for blødningstendens. Kan tages som led i udredning for antifosfolipidsyndrom, DIC eller svær leversygdom.

Baggrund

APTT måler den tid (i sekunder), det tager at danne et fibrinkoagel efter tilsætning af en overfladeaktivator (f.eks. silica eller kaolin), fosfolipider og calcium til patientens citratplasma. Testen evaluerer aktiviteten af Faktor XII, XI, IX og VIII i det intrinsiske system og Faktor X, V, II (protrombin) og I (fibrinogen) i den fælles koagulationsvej.

Det er vigtigt at bemærke, at APTT først bliver forlænget, når faktorniveauet falder under ca. 30-40 % af det normale niveau. Testen er ufølsom over for faktor VII (ekstrinsisk vej) og faktor XIII (fibrinstabilisering).

Ved uforklaret isoleret forlænget APTT hos en patient uden blødningssymptomer, bør man altid overveje Lupus Antikoagulans eller faktor XII-mangel, før invasive indgreb planlægges.

Tolkning

Referenceintervallet ligger typisk mellem 25-35 sekunder, men afhænger af det anvendte reagens og laboratorieudstyr.

Ved forlænget APTT bør man overveje heparin-kontaminering (specielt hvis taget fra CVK), mangel på faktorer VIII, IX, XI eller XII, herunder Hæmofili A og B, Lupus Antikoagulans, specifikke faktor-inhibitorer (erhvervet hæmofili) og Von Willebrand sygdom. Mangel på faktor XII giver forlænget APTT in vitro, men ingen blødningstendens in vivo. Hvis årsagen til en forlænget APTT ikke er oplagt (f.eks. heparinbehandling), er næste skridt ofte en blandingstest (mixing study).

Forkortet APTT har sjældent klinisk konsekvens, men kan skyldes akut fasereaktion.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.