ASAT eller Aspartattransaminase er et levertal. Kaldes også for Glutamat-Oxalacetat-Transaminase (GOT) eller  Glutamic Oxaloacetic Transminase (SGOT).

Indikationer

Anvendes typisk til vurdering af leversygdomme sammenholdt med ALAT, for at skelne mellem forskellige årsager til forhøjede levertal.

Baggrund

Det er et enzym der katalysere omdannelsen af alfa-aminogrupper af L-aspartic acid. Findes i lever, hjerte, muskler, nyrer, hjernen, pancreas og lunger. Det er som ALAT en en markør der anvendes til vurdering af leverskade, men er mindre specifik.

Efter et AMI kan ASAT-niveauet stige, da enzymet frigives fra beskadigede hjertemuskelceller. ASAT var tidligere en af de vigtigste markører for myokardieinfarkt, men er i dag blevet delvist afløst af troponiner, som er mere specifikke for hjerteskader.

Ved muskelskader, såsom rabdomyolyse, kan ASAT-niveauerne stige. ASAT frigives fra muskelceller under skade, hvilket gør det til en nyttig markør i diagnosen af muskelnekrose og andre muskelsygdomme.

Tolkning

Mild til moderat forhøjelse (2-5x) ses ofte ved alkoholisk leversygdom, fedtleversygdom eller akut viral hepatitis. Svær forhøjelse (>5x) ses ved akut viral hepatitis eller svær alkoholisk leversygdom.

Hos patienter med langvarig eller kronisk sygdom, som cirrose, kan ASAT være normalt eller kun lidt forhøjet, selv om leveren er alvorligt skadet.

En vigtig faktor i tolkningen af ASAT er forholdet mellem ASAT og ALAT. ALAT er mere specifikt for levervæv, mens ASAT findes i flere organer. Hvis ASAT er forhøjet mere end ALAT, tyder det ofte på en ikke-hepatisk årsag til forhøjelsen (som hjertesygdom eller muskelskader). Et forhold på ASAT/ALAT > 1 ses ofte ved alkoholisk leversygdom eller cirrose, mens ASAT/ALAT < 1 ofte ses ved viral hepatitis eller fedtleversygdom.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.