Basisk fosfatase eller Alkalisk fosfatase er en del af organomarkørerne (levertal). Den biokemiske betegnelse er p-basisk fosfatase.
Indikationer
Tages ved mistanke til levergaldevejssygdom eller knoglesygdom.
Baggrund
Basisk fosfatase er en akut fasereaktant, der ved forhøjet peger på sygdom i enten knogler eller lever. Det er et enzym, der katalyserer hydrolyse af fosfatestre i basisk miljø. Produceres især i hepatocytternes canaliculære membran og af osteoblaster i knogle. I leveren afspejler forhøjet basisk fosfatase især kolestase, idet enzymet frigøres til blodet ved obstruktion eller øget galdesyretryk. I knogle er det en markør for osteoblastaktivitet og knogleformation.
Tolkning
Forhøjet basisk fosfatase kan skyldes levergaldesygdom eller knoglesygdom. For at skelne mellem lever eller knogleårsag, kan man tage GGT, idet samtidig forhøjet GGT tyder på leverårsag.
Af leversygdomme kan forhøjet basisk fosfatase skyldes kolestase, intrahepatisk galdestase, tumor, absces, granulomatose i leveren. Af knoglesygdomme kan forhøjet basisk fosfatase skyldes øget osteoblastaktivitet, knogleheling efter fraktur, knoglemetastaser. En normal basisk fosfatase gør metastaser ved kendt kræftsygdom mindre sandsynlig.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
Skriv et svar