C-peptid er en blodprøve der tages for at skelne type 1 fra type 2 diabetes. Kaldes også for Proinsulin C-peptid.
Indikationer
Anvendes til at skelne mellem type 1 og type 2 diabetes, ved mistanke til insulinom og for ved type 2 diabetes at vurdere om betacelle-reserven er udtømt, og insulinbehandling derfor er strengt nødvendig.
Baggrund
C-peptid (Connecting peptide) er et polypeptid bestående af 31 aminosyrer. Det fungerer som det forbindende led mellem A- og B-kæderne i proinsulinmolekylet. Proinsulin produceres i de langershanske øers betaceller i pancreas. Inden sekretion spaltes proinsulin enzymatisk til insulin og C-peptid i ækvimolære mængder. Mens insulin gennemgår en omfattende “first-pass” metabolisme i leveren (hvor ca. 50% fjernes), udskilles C-peptid primært via nyrerne og har en væsentlig længere halveringstid (t½ omkring 20-30 minutter mod insulins 3-5 minutter). Dette gør C-peptid til en langt mere stabil og pålidelig markør for den endogene insulinproduktion end insulin i sig selv.
Tolkning
Referenceværdier under faste er for voksne er 379-1630 pmol/l.
C-peptid < 200 pmol/l peger på type 1 diabetes. Vedvarende c-peptid > 600 tyder stærkt på type 2 diabetes. C-peptid 200-600 er et gråzoneområde, hvor man typisk vil gentage testen senere.
Forhøjet c-peptid ses også ved tilstande med nedsat insulinfølsomhed som adipositas eller metabolisk syndrom, insulinom samt akut og kronisk pankreatit.
Resultatet skal altid tolkes i sammenhæng med en simultan måling af P-glukose.
| Klinisk billede | C-peptid niveau | Fortolkning |
| Diabetes + Lav glukose | Lavt / Ikke-målebart | Type 1 diabetes eller fremskreden LADA. |
| Diabetes + Høj glukose | Normalt / Højt | Type 2 diabetes (tyder på insulinresistens). |
| Faste-hypoglykæmi | Højt | Mistanke om insulinom. |
| Faste-hypoglykæmi | Lavt | Kan tyde på eksogen insulintilførsel (insulin supprimerer endogen produktion). |
Da C-peptid udskilles renalt, vil nyreinsufficiens medføre falsk forhøjede værdier, som ikke nødvendigvis afspejler en høj insulinproduktion. Ved tvivlstilfælde kan en stimulationstest (f.eks. efter måltid eller glukagon-injektion) give et bedre billede af den maksimale sekretoriske kapacitet end en fasteværdi.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
Changelog
Ny artikel
Skriv et svar