Haptoglobin er en blodprøve, der bl.a. anvendes som led i anæmiudredning. Den biokemiske betegnelse er P-Haptoglobin.
Indikation
Haptoglobin tages som en venøs blodprøve som led i anæmiudredning, ved mistanke til hæmolytisk anæmi.
Baggrund
Haptoglobin er et glykoprotein der produceres i leveren og danner komplekser med frit hæmoglobin i blodet, og er med til at fjerne hæmoglobin fra plasma sammen med albumin og hæmopexin. Komplekset der dannes mellem haptoglobin og hæmoglobin nedbrydes efterfølgende i leveren.
Ved hæmolyse bliver haptoglobin forbrugt ved kompleksdannelse med hæmoglobin, og derfor får man en lav værdi ved hæmolyse.
Tolkning
Referenceinterval for haptoglobin er for voksne under 50 år 0,35-1,85 g/L og for voksne over 50 år 0,47-2,05 g/L.
Haptoglobin er en akutfasereaktant og stiger derfor ved inflammatoriske tilstande. Desuden ses også høj haptoglobin ved behandling med steroider.
Lav haptoglobin ses ved hæmolyse, men ses også ved tilstande med øget erythrocytomsætning, såsom ved lever- og miltsygdomme. Desuden kan der ses lav haptoglobin ved graviditet, p-piller og sepsis. Ved mistanke til hæmolyse vil man derfor forvente lav haptoglobin. Bemærk at dette også gælder ved hæmatomer, hvor der sker hæmolyse i perifært væv.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
