pO2 er partialtrykket af ilt i blodet, typisk på en a-gas. Kaldes også paO2 (når den er taget i arterielt blod).
Indikationer
Tages ofte i en a-gas ved respirationsinsufficiens for at vurdere iltbehovet, specielt ved tvivl om perifær SAT.
Baggrund
pO2 kan findes i en arteriel blodprøve og indikere iltbehovet. Den anses for mere troværdig end SAT (sO2). pO2 kan ikke vurderes i en v-gas, da denne vil være for lav.
Sammenhængen mellem pO2 og sO2 (HbO2) kan ses på nedenstående iltdissociationskurve. Kurven kan shifte til venstre eller højre, den er for eksempel afhængig af temperatur, pCO2 og pH. For eksempel vil en stresstilstand i kroppen der sænker pH fører til et højreshift af kurven, hvilket fører til at ilt nemmere leveres til perifære væv, men til gengæld binder ilt dårligere til Hb, hvorfor RF skal øges i den situation. Sammenhængen mellem pH, pCO2 og iltdissociationskurven kaldes også for Bohr-effekten.
Enheden for pO2 kan angives i både kPa og mmHg, hvor 1 mmHg svarer til 133,322 Pa. På en a-gas i Danmark er enheden ofte kPa.
Tolkning
Lav pO2 indikerer behov for ilt. Høj pO2 skyldes ofte at ilttilskudet er for højt.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
