Procalcitonin er en biomarkør, der især anvendes til at vurdere og monitorere systemiske bakterielle infektioner og skelne mellem bakterielle og virale infektioner.
Baggrund
Procalcitonin stiger hurtigt (inden for 3–6 timer) ved bakteriel infektion og korrelerer med sværhedsgraden. Lokaliserede infektioner (som absces eller UVI) giver ofte ikke procalcitonin-stigning. Procalcitonin stiger også ved mange andre tilstande, såsom traumer, kirurgi, malignitet og visse autoimmune tilstande.
Indikation
Kan være indiceret ved tvivl om hvorvidt forhøjede inflammationsparametre skyldes bakteriel infektion. Anvendelsen er dog kontroversiel, da den ved mange tilstande hverken kan bekræfte eller afkræfte bakteriel infektion.
Tolkning
Procalcitonin er typisk lav (<0,1–0,25 µg/L) ved virusinfektioner og ikke-infektiøse inflammationstilstande, men stiger markant ved systemiske bakterielle infektioner. Tolkning skal dog ske varsomt, og procalcitonin kan aldrig stå alene. Nedsat nyrefunktion kan give falsk forhøjede værdier.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
