Retikulocytter er en blodprøve. Den biokemiske betegnelse er p-retikulocytter.

Indikationer

Retikulocytter tages ofte som led i anæmiudredning eller ved mistanke til blødning.

Baggrund

Retikulocytter er et forstadie til modne erythrocytter, men efterstadie til erythroblaster.

Tolkning

Lave retikulocytter kan skyldes en mangeltilstand, fx. mangel på jern, B12 vitamin eller folat. Det kan også skyldes kompromiteret erytropoiese, som fx. aplastisk anæmi, anæmi ved kronisk sygdom eller nefrogen anæmi.

Høje retikulocytter indikerer øget produktion af erythrocytter, der kan ses ved blødning, hæmolyse og efter man har korrigeret en mangeltilstand (altså hvor erythropoiesen fungerer igen).

Normale retikulocytter ved anæmi bør give anledning til overvejelse om mangelsanæmi, nefrogen anæmi eller knoglemarvspåvirkning, da retikulocytter burde være forhøjede ved anæmi. Udover mangelsanæmi, nefrogen anæmi og knoglemarvspåvirkning kan normale retikulocytter også ses ved anæmi ved kronisk sygdom, ernæringsdeficit, inflammation, leversygdom, alkohol, hypotyrodisme og medicinbivirkninger.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

• Retikulocytter;B (Gentofte hospital)