PrEP – effektiv HIV-forebyggelse til højrisikogrupper

I denne artikel kan du læse om noget af den evidens der findes for anvendelsen af PrEP til forebyggelse af HIV.

Baggrund

PrEP står for Præ-ekspositionsprofylakse og er betegnelsen for at man forebygger HIV inden udsættelse for smitte med HIV. Det står i kontrast til PEP (Post-ekspositionsprofylakse), hvor man forebygger HIV efter udsættelse for smitte. PrEP er en form for profylakse der er blevet mere udbredt de seneste år, og anses nok af nogle højrisikogrupper for værende en form for prævention. Ikke desto mindre er der god evidens for potentialet i forebyggelse af HIV, hvis det tages korrekt, og har været med til at forebygge HIV tilfælde, også i Danmark.

PrEP kan indtages på flere forskellige måder, men den regelrette er at indtage det dagligt. En anden metode, der nok er lidt mindre effektiv, er at indtage det lige før og efter eksponering for smitte. Der findes flere lægemidler godkendt til PrEP, hvor tenofovir/emtricitabin (TDF/FTC) nok er den mest kendte (kaldes også for Truvada).

PrEP virker ved at hæmme HIV’s evne til at integrere sig i værtscellens DNA, og dermed blive en permanent infektion. Når den tages korrekt er forebyggelsespotentialet op til 99% for personer der er i høj risiko for smitte.

Effekt af PrEP

Man har endnu ikke konstateret nogen i Danmark der er smittet med HIV under PrEP behandling.

Et studie fra 2017 fandt at on-demand PrEP gav en risikoreduktion på 97% for HIV-smitte.

PARTNER studiet fra 2019 har vist at HIV positive i behandling for HIV med undertrykt viral load er effektivt og giver en risiko for smitte på 0%.

ANRS PREVENIR studiet fra 2022 undersøgte effekten af PrEP, både daglig og on-demand PrEP, på at forebygge HIV smitte for MSM. Der blev kun fundet 6 tilfælde af HIV smittede pr. 5.623 personår, og der var ingen forskel i de to grupper. Det vil sige at hvis 1.000 bruger PrEP over et år, vil man kun se et tilfælde af HIV smitte.

Der har også været real world data der har bekræftet PrEP’s effektivitet. Blandt andet har studier fra San Francisco og Australien vist næsten nul nye HIV-infektioner blandt personer med god adherence for PrEP.

Bivirkninger ved behandlingen

De fleste bivirkninger af PrEP er milde og inkluderer gastrointestinalt ubehag og hovedpine, som ofte aftager efter de første uger. Man vil have behov for at få taget regelmæssige blodprøver, blandt andet for at overvåge nyrefunktionen.

PrEP tilbud i Danmark

I Danmark har PrEP været et tilbud rettet mod særlige risikogrupper siden 2019. Man kan henvises til tilbuddet af egen læge, og herefter vurderes det om man opfylder kriterierne for behandlingen. Behandlingen varetages af infektionsmedicinske afdelinger i Danmark. PrEP er gratis, og vil blive udleveret ifm. kontrolbesøg. Typisk kontrolleres behandlingen 2x årligt.

PrEP kan tilbydes til HIV-negative mænd der har sex med mænd (MSM) eller transpersoner der har sex med mænd og har haft ubeskyttet analt samleje med mindst to mandlige partnere inden for de seneste 12 uger eller har haft syfilis, gonoré eller klamydia inden for de seneste 24 uger.

Der er i Danmark etableret en database for brugen af PrEP i Danmark, der hedder DANPrEPD.

Referencer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *