Sundhedsstyrelsen har udgivet 20 anbefalinger til hvad der skal ændres for speciallægeuddannelsen de kommende år.
De har været mange år undervejs og nu kommer de – stort set samtidig med Sundhedsstrukturkommissionen udgiver deres rapport. Det er Sundhedsstyrelsen der kommer med en rapport på 168 sider, der indeholder 20 anbefalinger til hvordan speciallægeuddannelsen skal ændres. Der er kommet følgende 20 anbefalinger:
- Kompetenceniveau for speciallægeanerkendelse
- Klinisk kompetenceprofil for nyuddannede læger og bevarelse af klinisk basisuddannelse
- Videreuddannelsens varighed
- Nationale specialebeskrivelser der beskriver kerneopgaver
- Nye målbeskrivelser der styrker fælles kompetencer
- Fleksibilitet og merit
- Modernisering af de syv lægeroller
- Nye kriterier for specialer
- Oprettelse af funktionsmodel med fælles uddannelsesindhold for Klinisk biokemi, Klinisk immunologi og Klinisk mikrobiologi
- Modernisering af funktionsmodellen i intern medicin
- Flere fælles kompetencer i de kirurgiske speciallægeuddannelser
- Det akutmedicinske speciale
- Efteruddannelse der styrker speciallægekompetencen
- Fagområdeuddannelser og fagområdekriterier
- Systematisk kompetencevurdering i alle videreuddannelsesforløb
- Tilpasning af specialespecifikke og generelle kurser
- Forskningstræning erstattes af kursus i anvendelse af forskning og kvalitetsarbejde
- Medicinsk pædagogisk understøttelse af uddannelsesopgaven
- Kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse i almenog speciallægepraksis
- Koordineret dimensionering og prognose
En af de centrale budskaber i speciallægereformen er at styrke generalistkompetencerne. Derfor skal der for alle specialer fremover have beskrevet deres opgaver opdelt i basale opgaver, generalistopgaver, opgaver i beslægtede specialer og kerneopgaver. Det sker ved at revidere alle specialebeskrivelser og målbeskrivelser for specialerne. Den nuværende målbeskrivelse for geriatri er fra 2021 og specialebeskrivelsen er senest opdateret i 2023.
Længden af speciallægeuddannelserne skal også revurderes, og generelt skal de ikke være længere. Vi ved derfor endnu ikke om nogle speciallægeuddannelser bliver kortere i fremtiden end de er i dag. Både KBU og introuddannelsen bevares med samme længde som i dag. Der er også nævnt muligheder for merit, hvis man vil skifte eller tilføje et nyt speciale, men dette er dog ikke så konkretiseret i rapporten.
Reformen lægger også op til at ændre ved medicinstudierne på landets universiteter, så man i højere grad har samme niveau når man afslutter sin lægeuddannelse. Det vil man gøre ved at lave en national standard, som universiteterne skal leve op til. Den vil beskrive de kompetencer man forventer læger skal kunne når de forlader universitetet.
