Calgary-Cambridge modellen

Calgary-Cambridge modellen er en kommunikationsmodel der er meget udbredt i medicinsk kommunikation. Det er en model for kommunikationstræning mellem patient og den sundhedsprofessionelle. Calgary Cambridge modellen bygger på manualer udviklet af Kurtz, Silverman og Draper i 1998. Kaldes også for Calgary-Cambridge observation guide. Modellen er systematisk opbygget, og er evidensbaseret.

Calgary-Cambridge modellen

Modellen er opbygget i 5 steps hvormed kommunikation mellem den sundhedsprofessionelle og patienten foregår: Indledning, Hente information, Objektiv undersøgelse, Forklaring og plan samt Afslutning. Under samtalen arbejdes på at skabe struktur og bygge en god relation. Man kan med guiden observere kommunikationen mellem andre og score de enkelte områder. Hvert område scores efter – “ikke relevant”, 0 “relevant, ikke demonstreret”, 1 “relevant, demonstreret i nogen grad” og 2 “relevant, demonstreret i udpræget grad”.

Indlede samtalen

Skabe kontakt:

  • Hilser på patienten; sikrer sig patientens navn (identitet)
  • Præsenterer sig og forklarer sin rolle
  • Viser interesse, respekt og omsorg

Identificere årsager til konsultationen:

  • Spørger patienten åbent og direkte om årsagen til konsultationen
  • Lytter opmærksomt uden at afbryde eller ændre fokus
  • Screening – checker og bekræfter de problemer patienten har nævnt
  • Agenda-setting – fælles dagsorden aftales

Indhente information

Undersøge og uddybe problemet:

  • Patientens narrativ – får pt. til at fortælle med sine egne ord om problemerne
  • Spørgeteknik – skifter adækvat mellem åbne og lukkede spørgsmål (åbentil-lukket proces)
  • Lytter opmærksomt uden at afbryde
  • Uddybende respons – opmuntrer patienten verbalt og non-verbalt, holder pauser, gentager, omformulerer, tolker
  • Afklarer – beder om uddybning af upræcise formuleringer
  • Opsummeringer – fra tid til anden for at checke med patienten om det er korrekt forstået
  • Sproget: præcist, let forståeligt uden fagjargon

Forstå patientens perspektiv:

  • Spørger til og anerkender patientens tanker (fx om årsager) og bekymringer
  • Undersøger, hvordan problemet har påvirket patientens liv
  • Undersøger patientens forventninger til afhjælpning af problemerne
  • Opmuntrer patienten til at udtrykke sine følelser og tanker
  • Hentydninger – reagerer på verbale og non-verbale hentydninger

Strukturere samtalen:

  • Opsummerer efter en afgrænset sekvens
  • Markerer emneskift i samtalen – og begrunder dem
  • Strukturerer samtalen, så den virker logisk opbygget
  • Timing – er opmærksom på tidsfaktoren og samtalens formål

Skabe en relation

Udvikle kontakt:

  • Non-verbal adfærd – viser opmærksomhed og interesse
  • Tager noter – på en måde, der ikke er forstyrrende for samtalen
  • Accept – anerkender patientens synspunkter og følelser
  • Empati og støtte – viser omsorg, udtrykker forståelse og ønske om at hjælpe
  • Finfølelse – forholder sig med finfølelse til vanskelige situationer/emner

Involvere patienten:

  • Deler sine tanker/overvejelser med patienten
  • Begrunder (ikke umiddelbart indlysende) spørgsmål/undersøgelser i konsultationen
  • Somatisk undersøgelse – forklarer undervejs og spørger om ”tilladelse”

Formidle information og planlægge

Tilpasse informationsmængden:

  • Undersøger, hvad patienten ved og ønsker at vide
  • Informerer lidt ad gangen og checker forståelsen
  • Spørg om patienten ønsker anden/supplerende information
  • Timing – forklarer på relevante tidspunkter; undgår råd og præmatur trøst

Støtte at patienten kan huske og forstå informationen:

  • Organiserer informationen i overskuelige sekvenser i en logisk rækkefølge
  • Understreger pointer og markerer tydeligt emneskift
  • Bruger gentagelser og opsummeringer
  • Sproget er nemt at forstå
  • Bruger supplerende informationsmetoder – fx. tegning
  • Checker hvordan patienten har forstået informationen – beder patienten opsummere

Fælles forståelse – inddrage patientens perspektiv:

  • Forklaringer relateres til patientens sygdomsopfattelse
  • Opmuntrer patienten til at deltage aktivt i samtalen (stille spørgsmål, tænke højt etc.)
  • Reagerer på hentydninger – overvejer årsager
  • Spørger til patientens antagelser, reaktioner og følelser

Planlægning – fælles beslutning:

  • Fortæller om sine egne (lægens) overvejelser
  • Kommer med forslag fremfor anvisninger
  • Valgmuligheder stilles op – patienten opfordres til et aktivt/vejledt valg
  • Opfordrer patienten til at fortælle om sine overvejelser
  • Finder/beslutter en gensidig og fælles plan
  • Har patienten bekymringer, overvejelser, barrierer mod planen

Afslutte samtalen

  • Afsluttende opsummering – kort og afklarende
  • Aftaler med patienten – næste skridt
  • Sikkerhedsnet – hvis noget går galt, så
  • Afsluttende check – er der noget vi har glemt?

Referencer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *