Centor-kriterierne anvendes ved tonsillitis til at vurdere behov for antibiotika-behandling.
Indikationer
Anvendes ved tonsillitis til at vurdere behov for antibiotika-behandling.
Baggrund
For at vurdere hvorvidt tonsillitis skal behandles med antibiotika, udregnes en score baseret på Centor-kriterierne. Ved denne får man point for forskellige fund, og jo flere fund desto højere er risikoen for at man har en GAS infektion og dermed skal have antibiotika.
De blev oprindeligt beskrevet af Robert Centor og kolleger i 1981 som et klinisk værktøj til at vurdere sandsynligheden for streptokok tonsillitis hos voksne.
Procedure
Der gives point efter følgende:
- Temperatur over 38 grader = 1 point
- Højrøde tonsiller og belægninger = 1 point
- Hævede angulær glandler = 1 point
- Fravær af hoste = 1 point
- Alder < 3 år = -1 point
- Alder 3-14 år = 1 point
- Alder 15-44 år = 0 point
- Alder > 45 år = -1 point
Tolkning
Hvis man har 4 point og derover og er alment påvirket, skal man have antibiotika. Har man 2-3 point eller over 4 point og ikke alment påvirket, skal man have antibiotika hvis en Strep A test er positiv. Har man under 2 point skal man ikke have antibiotika, men evt. symptomatisk behandling.

Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar