En DXA scanning eller DEXA-scanning anvendes især til diagnostik og monitorering af osteoporose.
Indikationer
Anvendes til diagnostik af osteoporose og osteopeni samt monitorering af antiosteoporotisk behandling.
Baggrund
DXA er en ikke-invasiv billeddannelsesteknik, der måler knoglemineraltæthed (BMD, Bone Mineral Density) ved hjælp af to forskellige røntgenenergier. Metoden har høj præcision og lav stråledosis sammenlignet med konventionel røntgen.
T-score giver en sammenligning med peak bone mass hos en ung voksen af samme køn, mens Z-score giver en sammenligning med alders- og kønssvarende reference.
Procedure
Måles på hhv. columna lumbalis og hofte hvor man måler total hofte og collum femuris. Undersøgelsen tager typisk 5-10 minutter. Der fjernes metal der kan give artefakter.
Tolkning
Resultatet af en DXA scanning er en T-score og en Z-score.
- T-score ≥ -1: Normal
- T-score -1 til -2,5: Osteopeni
- T-score ≤ -2,5: Osteoporose
Z-score bruges til at identificere sekundær osteoporose hos yngre patienter. En lav Z-score (< -2) bør føre til yderligere udredning.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar