Skip to content

Akut hypertension

Akut hypertension er svær hypertension der er opstået akut. Hvis denne er akut interventionskrævende kaldes det hypertensiv krise.

Ætiologi

Akut hypertension kan være reaktion på akut sygdom eller ubehandlet essentiel hypertension. I sjældne tilfælde kan det være akut behandlingskrævende, kaldet akut interventionskrævende hypertension (hypertensive emergency). Det blev tidligere kaldet hypertensiv krise. Det er akut interventionskrævende hvis der er tegn til organpåvirkning, såsom stroke, encefalopati, akut nyreinsufficiens, lungeødem eller aortainsufficiens.

Udredning & diagnostik

Diagnosticeres på baggrund af klinik. DAHS anbefaler vurdering på sygehuset hvis SBT>220/DBT>120 uanset symptomer eller SBT>180/DBT>110 og med tegn til organpåvirkning, såsom dyspnø, brystsmerter, neurologiske symptomer, hovedpine eller synsforstyrrelser.

Definition: Svær hypertension er en tilstand med svært forhøjet blodtryk (BT), hvor
systolisk BT er ≥ 180 mmHg og/eller diastolisk blodtryk ≥ 110 mmHg. Det inddeles i asymptomatisk svær hypertension (hypertensive urgency) og akut interventionskrævende hypertension (hypertensive emergency). Ved asymptomatisk svær hypertension er der ikke tegn til organpåvirkning, mens der ved akut interventionskrævende hypertension er tegn til organpåvirkning.

Symptomer: Brystsmerter, rygsmerter, abdominalsmerter (aortadissektion), dyspnø (lungeødem), sløret syn, dobbeltsyn, akut synstab (hypertentiv retinopati), hovedpine, svimmelhed, kvalme, opkast, konfusion, synsforstyrrelser, kramper, bevidsthedspåvirkning (hypertensiv encefalopati), fokale neurologiske symptomer (stroke).

Paraklinik: Der anbefales at kontrollere væsketal, hæmoglobin, trombocytter, ALAT, LDH, bilirubin, INR, APTT, glukose. Desuden urin-albumin/kreatinin ratio for at kontrollere for underliggende nyresygdom. EKG bør altid tages.

Generel flowchart ved akut hypertension (Kilde: DAHS)
Anbefaling fra DAHS ift. hvornår en patient med akut hypertension skal vurderes på sygehuset (Kilde: DAHS)
Scoring af sandsynlighed for hypertensiv encefalopati ved at score udfra BT og symptomer og lægge scoren sammen (Kilde: DAHS)

Behandling

Hvis der ses SBT>220/DBT>120 og ingen symptomer anbefaler DAHS at starte eller øge antihypertensiva og indlægge til observation indtil SBT<220/DBT<120. Hvis SBT 180-220/DBT 110-120 og ingen symptomer anbefales at starte eller øge antihypertensiva og udskrive til ambulant opfølgning hos egen læge. Man vil typisk starte Amlodipin, en ACE-hæmmer eller Doxazosin – ikke thiazid da virkningen indtræder langsomt.

Anbefaling fra DAHS ift. behandling af asymptomatisk svær hypertension (Kilde: DAHS)

Hvis der ses tegn til organpåvirkning skal den underliggende tilstand behandles. Ved mistanke til hypertensiv encefalopati (en score udfra BT og symptomer på mindst 3) kan man overveje at behandle med Labetalol. Intravenøs behandling kan overvejes ved en score på mindst 5. Der stiles mod en gradvis reduktion i MAP på 20-25% i løbet af det første
døgn (MAP = DBT + 0,4 x (SBT – DBT)). DBT må helst ikke komme under 100-110 mmHg, af hensyn til cerebral autoregulation. Når BT <160/110 skiftes til peroral sædvanlig antihypertensiva. Ved nyresvigt vil man ofte behandle med vanddrivende medicin, da årsagen ofte er overhydrering.

Anbefalinger til behandling af hypertensiv encefalopati (Kilde: DAHS)

Yderligere litteratur

Guidelines

Dansk hypertensionsselskab har udgivet en guideline til håndtering af akut svær hypertension.

Selskaber

Dansk Hypertensionsselskab (DAHS) kommer med anbefalinger til behandling af hypertension.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Citerede kilder: dahs.dk, dahs.dk, dahs.dk.
Speciale: Kardiologi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *