Akut myeloid leukæmi (AML)

Akut myeloid leukæmi er en form for akut leukæmi, der rammer den myeloide cellelinje.

Ætiologi

Der ses ca. 250 tilfælde i Danmark hvert år. Ved AML rammes den myeloide progenitorcelle. De mister evnen til at modne og differentiere. Ukontrolleret proliferation fortrænger de normale celler i knoglemarven, hvilket fører til pancytopeni. Tilstanden er erhvervet og årsagen er ofte ukendt.

Akut promyelocyt leukæmi (APL) er en subtype af AML.

Udredning & diagnostik

Diagnosen stilles på baggrund af blodprøve med differentialtælling, knoglemarvsundersøgelse og flowcytometri.

Symptomer: Anæmi, blødningstendens, blå mærker, infektionstendens.

Paraklinik: Lav Hb, enten tårnhøj eller lave leukocytter, lave trombocytter. Differentialtælling vil vise høj tilstedeværelse af blaster.

Knoglemarvsbiopsi: Vil vise >20% blaster.

Behandling

Behandlingen kan være kurativt eller palliativt intenderet. Kurativ behandling er typisk intensiv kemoterapi, evt. targeteret behandling og afsluttende allogen stamcelletransplantation. Palliativ behandling er typisk kemoterapi. Af understøttende behandlinger generelt kan være blodtransfusioner samt behandling af infektioner og blødningskomplikationer.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *