Skip to content

Alkoholdemens

Alkoholdemens eller alkoholrelateret demens er en form for demens der opstår efter længerevarende overforbrug af alkohol.

Ætiologi

Alkoholdemens er omdiskuteret, idet det kan være tvivlsomt om de skadelige virkninger er reversible eller ej. Men der menes demens der opstår grundet længerevarende overforbrug af alkohol. Skadevirkningerne kan skyldes den toksiske effekt af ethanol, men også den der skyldes mangel på thiamin.

Glutamatsystemet påvirkes af ethanol, idet aminosyren N-methyl-D-aspartat (NMDA) hæmmes ved kronisk alkoholmisbrug, hvorved der sker en kompensatorisk opregulering af antallet af NMDA-receptorer i bl.a. frontallapperne.

Såkaldt binge drinking, hvor man veksler mellem voldsomt drikkeri og perioder med afholdenhed, belaster organismen med gentagne abstinensperioder. Dette ser ud til at øge det oxidative stress på neuronerne og fremme inflammatoriske processer, der tilsammen øger risikoen for celledød og hæmmer dannelsen af nye neuroner i bl.a. hippocampus.

Udredning & diagnostik

Diagnose: DSM-5 kriterier for neurokognitiv lidelse forårsaget af alkohol-, stof- eller medicinbrug er følgende:

  • Diagnosekriterier for svær eller let neurokognitiv lidelse er opfyldt.
  • Den neurokognitive svækkelse forekommer ikke udelukkende i forbindelse med delir eller abstinens.
  • Alkoholforbruget har haft en tilstrækkelig varighed og omfang til at forårsage symptomerne.
  • Den tidsmæssige udvikling af neurokognitive symptomer er i overensstemmelse med forløbet af alkoholforbruget
  • Den neurokognitive lidelse kan ikke tilskrives anden somatisk sygdom eller psykisk lidelse.

Billeddiagnostik: Ved alkoholdemens vil en scanning vise atrofi specielt i pandelapperne og cerebellum.

Behandling

Totalt alkoholophør, behandling med thiamin og B-combin. Initielt i.v. Såfremt der endnu ikke er opstået Korsakoffs syndrom er det muligt at tilstanden er delvist reversibelt.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Citerede kilder: videnscenterfordemens.dk.
Speciale: Geriatri, Neurologi, Psykiatri

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *