Allergisk rhinitis

Allergisk rhinitis eller høfeber er en allergisk udløst luftvejslidelse med løbende næse, kløende øjne og evt. røde øjne. Hvis allergenet er husstøvmider kaldes det husstøvmiddelallergi.

Ætiologi

Der skelnes mellem sæsonbetonet allergisk rhinitis (egentlig høfeber) og helårs allergisk rhinitis (husstøvmiddelallergi). Begrebet Allergisk rhinitis dækker nogle gange kun over høfeber og andre gange over alle former for allergisk rhinitis. 20-30% af danskerne har høfeber.

Udredning & diagnostik

Diagnosticeres klinisk. Mistænkes udfra symptomer som løbende næse, kløende øjne, røde øjne. Specielt hvis det kun forekommer i sommerhalvåret. Kan i nogle tilfælde testes med priktest eller i en blodprøve hvor der testes for IgE.

Behandling

Vil ofte behandles med antihistaminer, sekundært nasalsteroid. Daglig bad og næseskyl kan også forsøges. Der kan forsøges med Rhinix næsefiltre.

Antihistaminer: Ofte forsøges behandling med antihistaminer, fx. Alnok 10 mg dgl. eller Telfast 180 mg dgl.

Øjendråber: Ved allergisk conjunctivit kan anvendes Lecrolyn Sine eller Opatanol øjendråber.

Nasalsteroid: Hvis antihistaminer ikke har tilstrækkelig effekt kan man overveje at forsøge nasalsteroid, såsom Nasonex, Mometason eller Avamys. Anvend evt. Dymista der er en kombination af nasalsteroid og nasalantihistamin. Før i tiden gav man prednisolon injektioner eller prednisolon som tabletter, men dette anvendes stort set ikke mere grundet bivirkninger.

Allergivaccination: Ved svære symptomer hvor antihistaminer og nasalsteroid ikke er nok og allergenet kendes kan der være indikation for allergivaccination, der kan tilbydes ved nogle antigener.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *