Anæmi ved kronisk sygdom (ACD)

Anæmi ved kronisk sygdom (ACD) er en form for anæmi der ses på baggrund af kronisk sygdom eller inflammation. Det kaldes også for anæmi ved inflammation eller reaktiv anæmi.

Ætiologi

ACD er den hyppigste form for anæmi hos indlagte, og den næsthyppigste form for anæmi efter jernmangelsanæmi. Kan fx. opstå ved inflammation, infektioner, malignitet, autoimmune sygdomme, fedme, diabetes, hjertesvigt, nyresvigt, lungesygdomme og traume.

Patogenesen er immundrevet, er sker ved at den kroniske sygdom fører til en vedvarende inflammation eller alternativt en akut inflammatorisk tilstand. Inflammationen medfører dannelse af cytokiner (fx. TNF-α, IFN- γ, IL-6, IL-4 og IL-10) der påvirker jernmetabolismen, dannelsen af erythrocytter og levetiden for erythrocytter. Nogle de effekter der ses af cytokinerne er følgende:

  • Stimulation af ferritin syntese
  • Forstærker nedbrydningen af fagocytose af gamle erythrocytter
  • Direkte inhibering af erythropoiesen
  • Øger intracellulært jern
  • Øger hepcidin syntese i leveren, hvilket hæmmer jernoptagelsen i tarmene og frigørelsen af jern fra makrofager
  • Mindre følsomhed overfor EPO

Udredning & diagnostik

Diagnosticeres på baggrund af sygdomshistorik og paraklinik, men betragtes som udgangspunkt som en udelukkelsesdiagnose. Det betyder at andre årsager til anæmi skal udelukkes først, herunder jernmangelsanæmi hvor nedenstående flowdiagram kan bruges til inspiration.

Paraklinik: Typisk ses en normocytær normokrom anæmi, men der kan også med tiden opstå en mikrocytær hypokrom anæmi, hvor det kan være sværere at skelne fra jernmangel. RDW vil typisk være normal, men kan også være forhøjet. Hb vil sjældent være under 6. Retikulocytter er typisk lave. Man vil kunne se normal-forhøjet ferritin, lavt jern, lav transferrin og lav-høj transferrin-mætning. Hepcidin vil være forhøjet. Ved ferritin 30-100 kan der både være tale om anæmi ved kronisk sygdom og jernmangelsanæmi, her kan solubel transferrinreceptor (sTfR) anvendes.

Knoglemarvsbiopsi: Er typisk ikke indiceret, men vil typisk vise tilstrækkelige jerndepoter i knoglemarven.

Flowdiagram der foreslår hvordan man kan skelne mellem jernmangelsanæmi (ADI) og anæmi ved kronisk sygdom/anæmi (ACD/AI). Indgangskriterier er mikrocytær/normocytær anæmi med forhøjet RDW (Ertrocytvol. rel. spredning) (Kilde: ARUPconsult)
Ved ferritin i grænseområdet kan sTfR/log ferritin anvendes til at skelne mellem en kombination af anæmi ved kronisk sygdom og jernmangelsanæmi og ren anæmi ved kronisk sygdom (Kilde: NEJM)

Behandling

Behandling af anæmi ved kronisk sygdom er primært behandling af den underliggende kroniske sygdom eller inflammation.

Jern: Som udgangspunkt behandles ikke med jern, men hvis der findes indikation for dette skal man overveje at vælge i.v. jern, da p.o. jern ikke godt optages.

EPO: Som udgangspunkt behandles ikke med EPO.

Blodtransfusion: Transfusion med SAG-M følger almindelige kriterier for blodtransfusion, dvs. generelt ved Hb<4,3 eller kronisk hjertesygdom ved Hb<4,7.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *