En aortaaneurisme er en udvidet aorta.
Ætiologi
De hyppigste aortaaneurismer er abdominale aorta aneurismer (AAA). Rygning øger risikoen for et aneurisme 4 gange. Aterosklerose medfører svaghed i karvæggen som gør den bliver udvidet.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres ofte ved et tilfælde ved en pulserende udfyldning i abdomen eller ved en CT eller UL scanning. Selve diagnosen stilles billeddiagnostisk.
Definition: Den normale aorta er ca. 2 cm i diameter. Ved en udvidelse af aorta på mere end 50%, dvs. 3 cm og mere, kaldes det aneurisme.
Der skelnes mellem et thorakalt, abdominalt og thoraco-abdominalt aneurisme. Der skelnes mellem aneurismer der omfatter hele omkredsen (fusiforme, diffuse aneurismer) og dem der kun omfatter en del af omkredsen (sækformede, sakkulate aneurismer). Der skelnes mellem asymptomatiske, symptomatiske og rumperede aneurismer.
Alle aneurismer skal sendes til karkirurgisk vurdering. Thoracale aneurismer skal ofte vurderes af thoraxkirurger mhp. operation.
Behandling
Kirurgi tilbydes ofte hvis aneurisme vokser mere end 1 cm pr. år eller hvis aneurisme er mere end 5-5,5 cm. Aneurismer på 4-5 cm følges ofte med halvårlige kontroller. Aneurismer under 4 cm følges ofte med årlige kontroller. Symptomatiske aneurismer skal straks sendes til karkirurgisk vurdering. Rumperede aorta aneurismer skal behandles akut, ved at flyttes til karkirurgisk center – ved thoracale aneurismer ofte thoraxkirurgisk afd.
Medicinsk skal BT være under 130/80 og der bør tilbydes statiner og ASA.
Komplikationer
Cirka 80-90% af rumperede aneurismer dør.
Yderligere litteratur
NBV
Cardio.dk vedligehodler en NBV om aortasygdomme.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
