Aplastisk anæmi er en form for anæmi, hvor der ses pancytopeni og hypocellulær knoglemarv.
Ætiologi
Skyldes skade eller undertrykkelse af den pluripotente stamcelle, hvilket resulterer i pancytopeni. Kan opstå som følge af kræftbehandling, herunder kemoterapi eller stråleterapi. I andre tilfælde opstår der en autoimmun beskadigelse af knoglemarven. Toksiner, benzen, arsenik, alkohol, ikke-steroide antiinflammatoriske midler, guldsalte, sulfonamider, phenytoin og carbamazepin kan også give aplastisk anæmi. Infektioner, SLE, Posthepatitis, svangerskab og heriditære sygdomme kan også give aplastisk anæmi.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres udfra blodprøver og knoglemarvsundersøgelse.
Diagnosekode: D619 Aplastisk anæmi UNS
Paraklinik: Normocytær normokrom anæmi med trombocytopeni, neutropeni og nedsatte retikulocytter. Svære grader af aplastisk anæmi giver Hb<5, neutrofilocytter<0,5, trombocytter<20, retikulocytter<1%.
Knoglemarvsundersøgelse: Cellefattig knoglemarv uden dysplasi – i svære tilfælde Knoglemarvcellularitet<20.
Behandling
Hovedbehandling er knoglemarvstransplantation, støttebehandling og medicinsk behandling. Støttebehandling er transfusioner hvis nødvendig. Ved tegn til infektion, da antibiotika. Ved pt. over 50 år er førstevalg af behandling immunosuppresiva, fx. prednisolon og antithymocytglobulin. Ved pt. under 50 år vælges ved svær aplastisk anæmi knoglemarvstransplantation, hvis der kan findes HLA-forligelig donor fra fx. søskende.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
