Arterielle bensår eller iskæmiske bensår er sår på ben der opstår grundet kompromitteret blodforsyning i benene.
Ætiologi
Arterielt bensår er en tilstand forårsaget af nedsat arteriel perfusion i underekstremiteterne, typisk som følge af perifer arteriesygdom (PAS). De opstår primært som følge af kronisk iskæmi i underekstremiteterne, hvor utilstrækkelig blodforsyning forhindrer vævsreparation og vedligeholdelse. Den underliggende årsag er oftest aterosklerose, som fører til progressiv luminal indsnævring eller okklusion af arterierne.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres klinisk. Arterielle bensår adskiller sig klinisk fra venøse. De præsenterer sig typisk som velafgrænsede sår med en bleg eller nekrotisk sårbund, ofte lokaliseret distalt på foden, tæerne eller anklen. Smerte er et kardinalsymptom, især i hvile eller om natten (rest pain), og smerten lindres ofte ved at hænge benet nedad, hvilket øger den gravitationelle blodgennemstrømning.
Ankel-Brakial-Indeks: Et ABI <0,9 indikerer PAS, mens værdier <0,4 tyder på kritisk iskæmi.
Behandling
Der findes ikke effektiv medicinsk behandling, i nogle tilfælde kræves kirurgisk behandling. Ellers er behandlingen smertestillende og trombocythæmmere grund iskæmisk sygdom. Kompressionsstrømper er relativt kontraindicerede ved lavt ABI.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.