Autoimmun hepatitis er en form for hepatitis der skyldes dannelse af autoimmune antistoffer. Kaldes også for levergigt.
Ætiologi
Årsagen er ukendt, men skyldes dannelse af autoantistoffer.
Udredning & diagnostik
Diagnosen baseres på en kombination af kliniske og parakliniske fund (forhøjede leverenzymer, forhøjet IgG og positive glat muskelcelleantistof (SMA), typiske histologiske fund, samt eksklusion af andre leversygdomme, især viral hepatitis. Der anvendes et scoringssystem til at sandsynliggøre diagnosen Autoimmun hepatitis.
Paraklinik: Forhøjet ALAT, bilirubiner, basisk fosfatase, immunoglobuliner (især IgG). Man vil ofte også kontrollere Selenium transferase-IgG, ANA, Glat muskel IgG (SMA), Actin-IgG, Levercytosol type 1 og Mitokondrie(E2-subunit)-IgG. Selenium transferase-IgG kan påvises i 10-30% tilfælde. Ofte ses ANA, Glat muskel IgG (SMA) og Actin-IgG ved autoimmun hepatitis type 1. Levercytosol type 1 kan specielt påvises ved autoimmun hepatitis type 2. Mitokondrie(E2-subunit)-IgG kan i nogle tilfælde påvises, men kan specielt ses ved primær biliær cirrose.
Behandling
Behandles initielt med prednisolon og anden immundæmpende medicin.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
