Bakers cyste (cystis regio poplitea) er oftest en cystelignende udposning af knæets synovia.
Ætiologi
Ofte sekundært til artrose eller menisklæsion. En bakerscyste kan briste og give akut indsættende smerter, hævelse og rødme. Dette skyldes at en ruptur får væske til at trænge ind i lægmusklerne og give akut inflammation.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres klinisk eller på baggrund af billeddiagnostik.
Symptomer: Stramning og smerter i knæhasen. Man kan også have smerter i læggen, hævelse i knæet.
Objektiv undersøgelse: Udposning bag knæet, når benet er strakt. Lindring når benet bøjes. Der er ingen ødem på foden, som man ser ved DVT.
Paraklinik: Rumperet bakercyste kan give forhøjet d-dimer og let CRP forhøjelse.
UL: UL gennemføres nogle gange fordi man mistænker DVT, og kan så finde fund lignende bakercyste. Rumperet bakercyste vil typisk vise sig på UL som en uregelmæssigt afgrænset ansamling, med let uregelmæssig væg.
Behandling
Nogle gange vælger man at aspirere fra cysten, hvilket giver smertelindring. NSAID kan dæmpe inflammationen. Hvis cysten giver meget lokale gener, kan den kirurgisk fjernes.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
