Bakteriæmi er betegnelsen for tilstedeværelse af bakterier i blodet.
Ætiologi
Bakteriæmi vil som udgangspunkt altid komme fra et primærfokus, dog med undtagen direkte smitte ved narkomaner der er i.v. misbrugere. E. coli udkommer hyppigst fra urinveje eller abdomen. S. aureus udkommer hyppigst fra hud, led, knogler og hjerteklapper.
Nogle bakteriefund kan være udtryk for forurening. Koagulasenegative stafylokokker er fx. næsten altid forurening. Ved tvivl kan der konfereres med mikrobiologer.
Man skelner mellem samfundserhvervet og hospitalserhvervet bakteriæmi. Samfundserhvervet bakteriæmi skyldes hyppigt enterobakterier (E. coli, Klebsiellao.lign.), pneumokokker, Staphylococcus aureus, streptokokker, enterokokker, m.m. Hospitalserhvervet bakteriæmi skyldes hyppigt enterobakterier (E. coli, Klebsiellao.lign.), enterokokker, gærsvampe, Staphylococcus aureus,polymikrobiel ætiologi, m.m.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres på baggrund af bloddyrkning med positiv vækst, der ikke tolkes som forurening (en patogen bloddyrkning). Bakteriæmi er ikke et synonym for sepsis. Samfundserhvervet bakteriæmi er bakteriæmi der findes indtil 48 timer fra indlæggelse.
Fokusjagt: Ved fund af bakteriæmi skal man lede efter primærfokus. Hvis endokardit-bakterie bør man overveje TEE for at udelukke endokardit. Samtidig positiv vækst i urin kan være udtryk for fund af primærfokus, men kan også skyldes overflow til blæren fra blodet.
Symptomer: Kan give symptomer på infektion. Kan have feber, ofte hurtigt stigende feber, men fravær af feber udelukker ikke bakteriæmi.
Behandling
Såfremt bakteriæmi ikke tolkes som forurening, vil man som udgangspunkt behandle med antibiotika rettet mod resistenssvar for bloddyrkningen. Ofte vil man behandle i længere tid ved bakteriæmi end bakterievækst ved andre infektioner. Tidligere anbefalede man også mindst 5-7 dages behadnling med i.v. antibiotika, men dette er man gået væk fra.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
