Skip to content

Erysipelas

Erysipelas er betegnelsen for en óverfladisk velafgrænset hudinfektion. Dette kaldes også for Rosen.

Ætiologi

Erysipelas er en bakterieinfektion epidermis og ydre lag af dermis. Hvis infektionen er i de dybere hudlag som dybe lag af dermis eller subcutis kaldes det cellulitis.

Skyldes stort set udelukkende infektion med gruppe A streptokokker, ses dog også med stafylokokker og andre streptokokker, fx. C og G. Indgangsporten kan være en rift, sår, bid stik og lign., men i mange tilfælde finder man ikke nogen indgangsport. Eksem, intertrigo, svampeinfektioner, diabetes, fremmedlegemer, traume, lymfødem, venøs insufficiens og overvægt er risikofaktorer for udvikling af erysipelas.

Udredning & diagnostik

Diagnosen er klinisk på baggrund af karakteristisk udslæt og forhøjede infektionstal.

Symptomer: Der ses et velafgrænset rødligt udslæt med varme og ømhed. Udslættet ses hyppigst på crus, og oftest kun unilateralt. Der kan ses samtidig feber og almen svækkelse. Desuden kan der komme bullae og væskedannelse. Ved hurtig udbredelse af udslæt er årsagen hyppigst streptokokker, mens stafylokokker oftest giver langsom udbredelse. Bullae-dannelse og sårdannelse skyldes oftest også stafylokokker. Man kan med fordel optegne omkring det velafgrænsede udslæt for at følge udbredelsen.

Paraklinisk: Typisk leukocytose og forhøjet CRP.

Mikrobiologi: Ved synlig indgangsport kan man pode fra dette. Betydningen af podning er dog uvis, idet der ofte ses blandingsflora herunder kolonisation med S. aureus der findes på huden og der er risiko for kontaminering. Alternativt kan tages biopsi efter afvaskning. Dette gøres dog typisk ikke systematisk.

Kilde: Statpearl

Behandling

Behandles med antibiotika, kompression ved ødemer, elevation og evt. smertestillende behandling.

Antibiotika: Førstevalg er phenoxymethylpenicillin eller benzylpenicillin. Såfremt manglende effekt vil man ofte tillægge dicloxacillin eller monoclox. Ved penicillinallergi vil man hyppigt vælge Cefuroxim 1,5 g i.v. x 3 eller Roxithromycin 300 mg p.o. x 1. Behandlingslængde er typisk 10-14 dage, men kan være kortere tid ved god klinisk fremgang.

Kompressionsbehandling: Kompressionsbandage er også en del af behandlingen af erysipelas ved ødemer. Dette forebygger bullae og væskedannelse, reducerer smerter, tyngdefornemmelse og funktionstab forbundet med ødemet. Desuden forbedres hudens mikrocirkulation og ilttilførsel hvilket fremmer helingsprocessen. Når ødemet er reduceret skal der anvendes kompressionsstrømper klasse 2 mindst 2 måneder efter.

Elevation: Elevation er også en del af behandlingen af erysipelas, idet det forebygger ødemdannelse.

Sårbehandling: Hvis der er bullea eller sår kan dette kræve sårbehandling. Ved behov for punktering af bullea, fordi de er hårde, spændte og smertefulde, punkteres i kanten med en steril kanyle og selve huden forbliver på. Hvis bullea er flossede afklippes typisk med saks, og der anlægges en skumbandage over området. Hvis hverken bullae er spændte eller flossede efterlades de, og væsken absorberes af sig selv. Man må gerne lægge kompression over bullae.

Røde bade: Røde bade med kaliumpermangenat kan anvendes idet det er bakteriedræbende og lindrer kløe. Der blandes 1 ml 3% kaliumpermangenat pr. 1 liter håndvarmt vand og man giver et bad i 15 min.

Komplikationer

Udvikling af bakteriæmi ses i ca. 5% tilfælde, specielt ved streptokokker.

Ved svære smerter eller manglende klinisk respons skal man overveje komplikation med abscesdannelse eller differentialdiagnostisk nekrotiserende fasciitis, DVT og compartmentsyndrom.

Yderligere litteratur

Statusartikler

Ugeskrift for læger udgav i 2017 en statusartikel om kompressionsbehandling ved erysipelas.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Opdateret november 2025.

Speciale: Infektionsmedicin
Opdateret: 2025 November

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *