Bakteriuri

Bakteriuri er forekomst af bakterier i urinen, men ikke nødvendigvis UVI.

Ætiologi

Bakteriuri uden UVI ses stort set kun hos ældre. Hos yngre er det oftest associeret med UVI. Bakteriuri forekommer hos 6-10% kvinder og 5% mænd ældre end 65 år. Hos pt. over 80 år er forekomsten hhv. 20% og 10%. E. coli er langt den hyppigste bakterie der forekommer ved bakteriuri.

Udredning & diagnostik

Diagnosticeres ved en urindyrkning, hvor der findes signifikant vækst af en bakterie, dvs. over 100.000 CFU/ml.

Defintiion: Urindyrkning med bakterievækst over 100.000 CFU/ml hos pt. uden kateter. Hvis dette gentages i ny urindyrkning efter 2 uger kaldes det persisterende bakteriuri. Ved kateter kræves kun 10.000 CFU/ml.

Screening: Det anbefales ikke at screene for bakteriuri, fraset hos gravide kvinder. Man kan overveje at screene neutropene pt. for bakteriuri.

Behandling

Asymptomatisk bakteriuri behandles ikke med antibiotika.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *