Borreliose eller borrelia er en lidelse der skyldes infektion med bakterien Borrelia burgdoiferi, der er en flåtbåren bakterie.
Ætiologi
Skyldes infektion med den flåtbårne bakterie Borrelia burgdoiferi. Bakterien kan kun komme ved bid fra skovflåter og smitter ikke mellem mennesker.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres klinisk udfra udslæt. Ved neurologisk udslæt skal mistænkes neuroborreliose.
Symptomer: I første stadie kommer der det karakteristiske røde, ringformede udslæt der hedder erythema migrans. Udslættet kommer inden for få uger efter at man er blevet bidt af skovflåten omkring bidstedet og spreder sig. I andet stadie spreder infektionen sig til andre organer, herunder hjernen og giver neuroborreliose. Dette giver hovedpine, nakkestivhed, udstrålende nervesmerter eller facialisparese. Andet stadie kan i meget sjældne tilfælde give langvarige symptomer som ledsmerter og hududslæt. I sjældne tilfælde vil en ubehandlet Borrelia infektion også kunne resultere i en kronisk hjernebetændelse, der kan give koncentrations- og hukommelsesbesvær.
Paraklinik: Ved første stadie med erythema migrans er det kun 60% der udvikler antistoffer der er målbare. Ved neuroborreliose bliver alle positive inden for 6 uger ved ELISA-testen, der anvendes i Danmark, dvs. 0% falsk negative. Cirka 5% der ikke har en borrelia-infektion, får alligevel et positivt svar, dvs. 5% falsk positive. Supplering med en Western blot bidrager ikke til øget diagnostisk sikkerhed.
Det er en pseudovidenskabelig myte, at den danske diagnose af borrelia-infektion ikke er god nok. Nogle patienter tager til Tyskland for at få udført en alternativ test, men ved denne test er 85% falsk positive.


Behandling
Behandles med penicillin. I alle stadier er behandling med antibiotika meget effektiv, men skader på grund af infektionen, f.eks. facialisparese, kan ikke behandles.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar