Colitis ulcerosa er en form for inflammatorisk tarmsygdom (IBD).
Ætiologi
Årsagen til sygdommen er ukendt, men både genetiske og miljømæssige faktorer spiller ind. Den betragtes ofte som en autoimmun sygdom, uden at den dog fuldt opfylder kriterierne herfor.
Ved collitis ulcerosa er der ofte kun overfladen af tarmvæggen der er påvirket, i modsætning til Crohns sygdom hvor det er hele tarmvæggen. Derfor vil personer med Crohns sygdom ofte have vægttab, hvilket ofte ikke ses ved collitis ulcerosa.
Udredning & diagnostik
Diagnosen stilles på baggrund af klinik, endoskopi og biopsi.
Symptomer: Sygehistorie med blodig diarre med slim og mavesmerter. Nogle har også også ekstraintestinale symptomer, såsom symptomer fra led, øjne, lever, hud, lunger og pt. har øget risiko for tromber. Hvis der er mindst 6 blodige afføringer daglig, er der tale om akut colitis og indikation for indlæggelse.
Paraklinik: Paraklinisk behøver der ikke være forhøjelse af CRP og leukocytter, men dette kan godt være til stede i sværere grader. Der kan ses anæmi og lav albumin.
Billeddiagnostik: Overvej CT abdomen ved smerter, obs megacolon. Hvis megacolon til stede konfereres med kirurg. Kan også ses på oversigt over abdomen (OOA).
Endoskopi: Koloskopi kan vise klassiske slimhindeforandringer, og histologi kan være med til at stille diagnosen.
Behandling
Medicinsk behandling til remission af udbrud, samt forebyggelse af nye udbrud. Hvis der ikke er effekt af denne behandling vil man overveje kirurgi, som er kurativ.
Til remission af udbrud anvendes ofte prednisolon, mens der anvendes 5-ASA til forebyggende behandling. Ved mere komplicerede tilfælde anvendes biologisk behandling.
Der skal overvejes profylaktisk fragmin under indlæggelse, da der er øget risiko for tromber. NOAK anvendes ikke, da de ikke er valideret og giver øget risiko for GI blødning.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
