Cryptogenic Organizing Pneumonia (COP)

Cryptogenic Organizing Pneumonia (COP) er en diffus interstitiel lungesygdom. Blev tidligere kaldt bronchiolitis obliterans organizing pneumonia eller BOOP.

Ætiologi

Incidens er 6-7 pr. 100.000 hospitalsindlæggelser. COP er en interstitiel lungesygdom der påvirker distale bronkiologer, respiratoriske bronkioler, alveolære gange og vægge. Den primære skade sker i alveolevæggen. Der er en mulig sammenhæng mellem aspirationer af maveindhold og organiserede pneumonier.

Udredning & diagnostik

Diagnose: Mistanke fås typisk ved recidiverende pneumonier. Udredes initielt med rtg. thorax, og efterfølgende yderligere undersøgelser i lungemedicinsk regi, herunder typisk HRCT, Bronkoalveolær lavage, LFU. I nogle tilfælde tages en lungebiopsi.

Symptomer: Langvarig hoste, dyspnø, feber, træthed og vægttab.

St.p: Kan vise krepititioner. Cirka 1/4 har dog normal st.p.

Paraklinisk: 50% får leukocytose, 70-80% har forhøjet CRP.

Rtg. thorax: Kan vise infiltrater.

Behandling

For pt. med mild-moderat sygdom kan man forsøge behandling med makrolider, fx. Clarithromycin 250-500 mg x 2 dgl, typisk i 3-6 måneder. Dette gøres typisk i lungemedicinsk regi. Makroliders virkning menes at skyldes deres antiinflammatoriske effekt, ikke antibiotiske effekt [1].

Den mest effektive behandling er med glukokortikoider. Her kan fx. forsøges med Prednisolon 60 mg dgl. i 4-8 uger. Herefter nedtrappes til Prednisolon 45 mg dgl. i 4-6 uger og herefter fuld udtrapning [1].

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *