En diskusprolaps er en ryglidelse hvor der ses udstråling af smerter og føleforstyrrelser. Ved lumbal diskusprolaps ses udstråling inferiort for knæet.
Ætiologi
Det menes at ca. 8-80.000 danskere har en lumbal diskusprolaps. Skyldes prolaps af discus, der trykker på nerverødder.
Udredning & diagnostik
Det er en klinisk diagnose.
Symptomer: Rygsmerter med rodaffektion, dvs. udstråling af smerter og føleforstyrrelser.
Billeddiagnostik: En MR scanning kan bekræfte diagnosen, men er ikke nødvendig for at stille diagnosen. Anvendes mest til at stille indikation for operation. Der skelnes mellem en egentlig discus prolaps og en diskus protrusion (også kaldet diskusbule eller udposning på diskus).
Behandling
Først og fremmest konservativ behandling. Hvis ej effekt efter 2-3 måneder kan kirurgi overvejes. I første omgang smertestillende medicin. Start med Paracetamol, herefter NSAID, så opioider. Overvej Gabapentin ved nervesmerter. Overvej mobiliserende fysioterapi. Stort set alle prolapser går over af sig selv med tiden.
Kirurgi sjældent. Akut ved svære akut eller progredierende kraftnedsættelse, rodincarceration og cauda equina. Subakut ved uudholdelige smerter hvor pt. ikke kan mobiliseres. Senere hvis ingen effekt af konservativ behandling efter 2-3 måneder.
Ingen evidens for effekt af Klorzoxazon som muskelrelaksantia, men anvendes nogle gange som placebo.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar