Dyspepsi

Dyspepsi er betegnelsen for smerter eller ubehag fra den øvre mavetarmkanal. Når halsbrand eller sure opstød er dominerende kaldes det gastroøsofageal refluks.

Ætiologi

Prævalensen af dyspepsi er 25-40%. Kan skyldes flere forskellige tilstande. Inddeles i funktionelle tilstande (funktionel dyspepsi) eller organiske årsager. I 59% tilfælde kan gastroskopi ikke forklare symptomerne. Af de resterende 41% organiske årsager er 24% erosiv reflukssygdom, 10% ulcus duodeni, 6% ulcus ventriculi og under 1% cancer. Af de 59% vil der være nogle tilfælde af non-erosiv reflykssygdom eller endoskopi-negativ reflukssygdom, mens resten vil have funktionel dyspepsi. H. pylori infektion forekommer i 20-25% af dyspepsi patienter.

Udredning & diagnostik

Diagnose: Udfra anamnese. Overvej urea-breath-test eller fæces-antigentest mhp. detektering af H. pylori. Overvej gastroskopi hos nogle patienter. Gastrit er en histologisk diagnose. Ulcus er en diagnose der kun kan stilles ved gastroskopi. Hiatushernie og cardiainsuficciens er gastroskopi diagnoser.

Definition: Dyspepsi omfatter en gruppe af symptomer, som antages at stamme fra den øvre mave-tarm-kanal. Kardinalsymptomet er smerter eller ubehag i epigastriet (DSAM 2021).

Differentialdiagnoser: Medicinbivirkninger (særligt NSAID og ASA), galdevejslidelser, pancreassygdom, colon irritable, obstipation, laktoseintolerans, cøliaki, diabetisk gastroparese, myxødem eller kardielle lidelser.

Faresignaler: Synkesmerter/synkebesvær af over to ugers varighed, Vedvarende opkastninger uden anden forklaring, Gastrointestinal blødning eller blødningsanæmi, Betydende uforklarligt vægttab, Abdominal udfyldning eller Nyopstået og vedvarende dyspepsi hos personer > 45 år. Ved faresignaler skal man være opmærksom på pakkeforløb for kræft i oesophagus, cardia og ventrikel.

Symptomer: Smerter eller ubehag i epigastriet, tidlig mæthedsfornemmelse, halsbrand, kvalme, opkastning, oppustethed og alment ubehag.

H. pylori test: Gøres med urea breath test eller fæces-antigentest. Sensitivitet og specificitet er 90-95% for begge metoder. Man skal holde pause med PPI 7 dage før test og må ikke få antibiotika 4 uger før test. En retest kan tidligst laves 4 uger efter eradikationskur.

Gastroskopi: Patienter med faresignaler, alder>45 år med debut eller væsentlig ændring i dyspepsisymptomer, pt. med dyspepsi og ASA/NSAID behov uden det er muligt at seponere, pt. over 45 år med fortsat dyspepsi efter NSAID/ASA er seponeret og det kan overvejes ved pt. med langvarige symptomer uden effekt af primærbehandling.

Behandling

Ved positiv Helicobacter pylori-test behandles med eradikationskur. Her er førstevalg tripplekur i 7 dage med Clarithromycin 500 mg x 2 + Amoxicillin 1 g x 2 / Metronidazol 500 mg x 2 + PPI (standarddosis x 2). Andetvalg er 4-stofbehandling med Bismuthsubsalicylat 125 mg x 4 + Tetracyclin 250-500 mg x 4 + Metronidazol 250 x 4 + PPI (standarddosis x 2). Hvis ny tripple kur vælges grundet behandlingssvigt Amoxicillin 1 g x 2 / Tetracyclin 500 mg x 2 + Metronidazol 500 mg x 2 + PPI (standarddosis x 2).

Ved negativ Helicobacter pylori-test og ingen brug af ASA/NSAID er sandsynligheden for funktionel dyspepsi størst. Overvej ikke-medikamentelle behandlingstilbud.

PPI anbefales ikke som “prøvebehandling” til patienter med dyspepsi uden overvejende refluks-symptomer.

Ved negativ Helicobacter pylori-test og reflukssymptomer kan symptomatisk behandling med PPI forsøges i 2-4 uger. Ved effekt følges en nedtrapningsstrategi til lavest mulige dosis, der kan kontrollere patientens symptomer. Ved manglende effekt seponeres behandlingen.

Man kan også overveje at behandle med antacida eller alginater, hvis ikke ulcus eller refluksoesophagit. Vær opmærksom på at magnesiumholdige antacida er kontraindiceret ved eGFR<30 grundet risiko for magnesiumforgiftning.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *