Ebola er en infektion der skyldes et filovirus.
Ætiologi
Skyldes infektion med et filovirus, der kaldes ebolavirus. Sammen med lassavirus og marburgvirus kaldes disse vira for afrikanske blødningsfebervirus. Af ebolavira findes undertyper der kaldes Zaire, Sudan, Bundibugyo, Tai Forest som er patogene for mennesker, mens der også er 2 andre undertyper der ikke er patogene.
Ebola er en zoonose, hvor flagermus er det naturlige reservoir for virussen. Overføres til mennesker ved kontakt med inficerede dyr, fx. ved håndtering af syge eller døde aber, flagermus eller skovantiloper. Kan smitte fra menneske til menneske via direkte kontakt med blod, sekreter, organer eller andre kropsvæsker fra syge mennesker, samt kontakt med kontaminerede overflader eller medicinsk udstyr. Smitter ikke gennem luften. Inkubationstiden er ca. 10 dage.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres typisk ved positiv PCR, typisk fra blod og urin.
Symptomer: Influenzalignende symptomer, feber, muskelsmerter, hovedpine, mavesmerter, halssmerter, opkast, diarre, hududslæt og blødninger. Symptomerne kan inddeles i tre faser: en tidlig fase med influenzalignende symptomer, høj feber, myalgi, træthed, hovedpine og pharyngit, herefter en GI-fase med vandig diaré, kvalme, opkastning og abdominalsmerter og til slut en sen fase med makulopapuløst udslæt, neurologiske symptomer, multiorgansvigt og blødninger.
Paraklinik: Typisk lymfopeni efterfulgt af neutrofili, trombocytopeni, forhøjede transaminaser (ASAT>ALAT), øget INR og APTT og ofte forhøjet kreatinin.
Isolation: Ved mistanke til Ebola skal der isoleres iht. nationale og lokale retningslinjer.
Anmeldelsespligt: Tilstanden er anmeldelsespligtig.
Behandling
Behandlingen er specielt væsketerapi og understøttende behandling. Der findes aktuelt ingen specifik medicinsk behandling.
Monoklonale antistoffer: I nogle lande anvendes monoklonale antistoffer som Inmazeb (atoltivimab, maftivimab og odesivimab) og Ebanga (ansuvimab) mod Zaire Ebolavirus, der har vist sig at kunne nedsætte mortaliteten ved tidlig behandling – disse har ikke dokumenteret effekt mod andre varianter.
Prognose
Dødeligheden er høj i Afrika, men noget lavere på et moderne vestligt hospital hvor man får den rette understøttende behandling. Ofte er dødsårsagen septisk shock og multiorgansvigt.
Profylakse
Der findes to godkendte Ebolavacciner mod Zaire ebolavirus. Ervebo (rVSV-ZEBOV) er en levende, svækket, rekombinant vaccine, der gives som en enkelt dosis. Denne giver hurtig immunitet inden for 10 dage. Zabdeno/Mvabea (Ad26.ZEBOV / MVA-BN-Filo) bruges primært forebyggende i risikoområder og gives i to doser, anvendes ikke typisk til hurtig immunitet ved et udbrud. Ingen af vaccinerne krydsbeskytter mod andre Ebolavarianter.
Historie
Ebola blev opdaget i 1976 og der har siden været flere udbrud verden over. I 1976 så man udbrud med Zaire og Sudan varianterne iht. Nzara, Sudan og Yambuku, Zaire. Udbruddet i Zaire skete nær Ebola-floden, som gav virusset sit navn. Udbruddet her havde en dødelighed på omkring 90%.
Siden var der flere udbrud, men det store udbrud kom i Vestafrika i 2014-2016 hvor der var knap 30.000 smittede og 11.000 døde. Man så her også smitte på tværs af landegrænser og kontinenter, herunder tilfælde i USA og Europa. I 2018 kom også et større udbrud i den Demokratiske Republik Congo (DRC). Senere et mindre udbrud i Uganda med Sudan-varianten i 2022.
I 2026 kom et udbrud med Bundibugyo-varianten i DRC og Uganda. Der findes ingen vaccine eller antiviral behandling til denne variant.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
Changelog
Opdateret generelt.
Skriv et svar