Endometriecancer eller livmoderkræft er cancer udgående fra endometriet, slimhinden i livmoderhulen.
Ætiologi
Der skelnes mellem type I og type II endometriecancer, hvor type I er østrogenrelateret (endometrioid adenokarcinom) og type II er ikke-østrogenrelateret (serøst, klarcelle- og carcinosarkom).
Type I udgør 80-90% tilfælde og er associeret med overskydende østrogenpåvirkning som menarche, sen menopause, nuliparitet (ingen fødsler), brug af østrogen-monoterapi (uden progestin) og tamoxifen-behandling. Fedme er en særlig stærk risikofaktor, da fedtvæv omdanner androgener til østrogener.
Type II er en mere sjælden men aggressiv type med en dårligere prognose. Den opstår typisk i en atrofisk livmoder og er ikke associeret med østrogenstimulering.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres på baggrund af biopsi. Ved vaginal blødning i menopausen, hvor anden blødningskilde (fx livmoderhals, blære, endetarm eller ydre kvindelige kønsorganer) ikke kan bekræftes ved blødningsanamnese, GU eller palpation af abdomen skal henvises i kræftpakkeforløb hos gynækologerne. Opdeles i FIGO stadier.
Symptomer: Det mest almindelige symptom er postmenopausal vaginal blødning. Hos præmenopausale kvinder kan det vise sig som unormal, tung eller forlænget blødning.
Transvaginal ultralyd (TVUL): Den primære billeddiagnostiske modalitet. En endometriel tykkelse (ET) over 4-5 mm hos postmenopausale kvinder er suspekt og kræver yderligere udredning.
Patologi: Den endelige diagnose stilles ved histologisk undersøgelse af en vævsprøve fra endometriet.
Behandling
Behandlingen af endometriecancer er primært kirurgisk, men kan suppleres med stråleterapi og kemoterapi afhængigt af sygdommens stadie og histologiske type.
Kirurgi: Behandles med total hysterektomi og bilateral salpingo-ooforektomi.
Stråleterapi: Bruges ofte til at reducere risikoen for lokalt recidiv, især i livmoderstubben.
Kemoterapi: Anvendes primært ved fremskredne stadier (stadie III-IV) eller ved serøs histologi, hvor risikoen for systemisk spredning er høj. Standardregimen omfatter typisk et platinbaseret præparat (fx carboplatin) og et taxan (fx paclitaxel).
Hormonbehandling: Progesteron-terapi kan anvendes i udvalgte tilfælde, fx hos unge kvinder med lavgradig, tidlig stadie endometriecancer, der ønsker at bevare fertiliteten.
Targeteret behandling og immunterapi: Nye behandlingsmuligheder, som PD-1-hæmmere (f.eks. pembrolizumab) og andre målrettede stoffer, er på vej og har vist lovende resultater i behandlingen af recidiverende eller fremskreden sygdom, især hos patienter med specifikke genetiske markører (f.eks. MSI-H/dMMR).
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
