Epilepsi er en gruppe af sygdomme, hvor man har tendens til gentagne uprovokerede epileptiske anfald. Man kan således godt have epileptiske anfald, uden at have epilepsi.
Ætiologi
De vigtigste årsager hos børn er vaskulære malformatiner, kranietraumer, cerebrale blødninger, asfyksi, encefalit, meningitis, metaboliske sygdomme, kromosomsygdomme.
De vigtigste årsager hos voksne er apopleksi, tumor cerebri, kranietraumer, encefalit, meningitis, degenerative neurologiske sygdomme.
De epileptiske anfald inddeles i fokale og generaliserede anfald. De fokale anfald kan yderligere inddeles i simple partielle anfald (uden bevidsthedspåvirkning) og komplekse partielle anfald (med bevidsthedspåvirkning). De generaliserede anfald kan både være myoklonier, generaliserede kloniske anfald, generaliserede toniske anfald, generaliserede tonisk-kloniske anfald og astatiske/atoniske anfald.
Udredning & diagnostik
Diagnosen epilepsi kræver altid mindst to anfald, og stilles ved kombination af gentagne anfald og EEG fund. Udredes med grundig anamnese og objektiv undersøgelse, herunder neurologisk undersøgelse.
Paraklinik: Blodprøver der skal være en bred screening, herunder Hb, leukocytter+diff, CRP, kreatinin, karbamid, elektrolytter, thyroideatal, levertal, S-ethanol. A-gas og EKG.
Billeddiagnostik: Der udføres CTC og evt. MR.
EEG: EEG måler hjernens elektriske aktivitet og kan vise interiktale (mellem anfald) epileptiforme udladninger, der støtter diagnosen. Iktal (under anfald) optagelse er guldstandard, men sjældent muligt i praksis. En kombination af vågenheds- og søvn-EEG, eventuelt med provokation som hyperventilation eller lysstimulation, kan øge chancen for at fange unormal aktivitet.
Behandling
Behandlingsmålet er at opnå anfaldsfrihed med færrest mulige bivirkninger.
Antiepileptika: Førstevalg er antiepileptika til behandling af epilepsi.
Kirurgi: For patienter med fokal epilepsi, der er refraktær over for medicinsk behandling, kan epilepsikirurgi være en mulighed.
Vagusnervestimulation: En implantabel enhed, der stimulerer vagusnerven i halsen, hvilket kan reducere anfaldsfrekvensen hos patienter, der ikke er kandidater til kirurgi.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
