Erythema marginatum er et hududslæt der ses som immunreaktion ifm. reumatisk feber.
Ætiologi
Skyldes en immunreaktion på reumatisk feber efter infektion med gruppe A β-hæmolytiske streptokokker (Streptococcus pyogenes). Det skyldes en autoimmun reaktion udløst af molekylær mimicry mellem streptokokantigener og værtsvæv (fx hjerte, hud, led). Immunkompleksdannelse og inflammation i kar og væv fører til udslættet.
Udredning & diagnostik
Diagnosen er klinisk.
Symptomer: Rødligt, blegt centralt udslæt med ringformet eller serpentin (bølget) rand. Udslættet migrerer (flytter sig over timer til dage) og er ikke kløende eller smertefuldt. Kommer og går i takt med feberens intensitet.

Behandling
Behandlingen handler om at behandle den udløsende årsag, dvs. akut reumatisk feber. Hududslættet er benignt og forbigående, varende typisk dage til uger.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
