Forbrænding, ambustio eller combustio er skader på hud eller underliggende væv som følge af brand, varme, kemikalier, elektricitet eller stråling.

Ætiologi

Der skelnes mellem termiske forbrændinger, kemiske forbrændinger, elektriske forbrændinger og strålingsforbrændinger, hvor termiske forbrændinger skyldes varme og brand som er det klassiske man forbinder med forbrændinger. Kemiske forbrændinger kan ses ved kontakt med stærke syrer og baser. Elektriske forbrændinger skyldes elektricitet. Strålingsforbrændinger ses ved solskoldning eller strålebehandling.

Udredning & diagnostik

Diagnosen stilles klinisk ved objektive tegn til forbrændinger og anamnese. Opdeles i 1., 2. og 3. grads forbrændinger:

• 1. grads forbrænding: Kun epidermis er omfattet. Giver rød, men intakt hud og kan være meget smertefuldt.
• 2. grads forbrænding: Epidermis og dermis er omfattet. Kan give bullae eller rød, glinsende og fugtig overflade. Smertefuldt og med bevaret sensibilitet.
• 3. grads forbrænding: Epidermis, dermis og subcutis er omfattet. Kan være smertefri som tegn på nerveskade. Hud kan være sort eller brun.

Udover dybden af en forbrænding kan en forbrænding også karakteriseres ved dens udbredelse (kaldes TBSA eller Total Body Surface Area). Her kan 9% reglen anvendes hos voksne, idet hvert ben udgør 9%, thorax udgør 18%, hver arm 4½%, hoved og hals 4½% og genitalier 1%. En håndflade udgør 1%. Man skal overveje kontrol på sygehus ved alle 2. grads eller 3. grads forbrændinger, ved >10% udbredelse hos voksne eller 5% hos børn og ældre, samt hvis hovedet er omfattet.

Udredes nogle gange med laryngoskopi eller bronkoskopi med henblik på at afklare evt. inhalationsskade.

Symptomer: Omtale hudforandringer. Kan være smertefyldt, men også smertefri ved nerveskader. Ved dybe forbrændinger kan respirationen være påvirket.

Paraklinik: Overvej a-gas mht. COHb. Perifær SAT er ikke pålidelig, da der ikke kan skelnes mellem oxyhæmoglobin og carboxyhæmoglobin (COHb).

Behandling

Skyl til smertefrihed i mindst 1 time (temperatur 8-20 grader). Øvrig hud holdes varm. Fjern bullae, giv sårbehandling.

Tetanusprofylakse: Gives på vid indikation.

I.v. væske: Typisk hvis udbredelse mere end 15-20% hos voksne eller 10% hos børn.

Kirurgi: I nogle tilfælde er kirurgi og hudtransplantation nødvendig.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.