Galdesyrediarré eller galdesyreinduceret diarré er diarre der skyldes ophobning af galdesyrer i tarmene. Blev tidligere kaldt galdesyremalabsorption.
Ætiologi
Galdesyrediarré ses ved 1-2% af befolkningen. Det skyldes en større mængde galdesyrer i colon, der genererer slimhinden og øger permeabiliteten. Den øgede mængde væske og galdesyrer i fæces stimulerer også peristaltikken. Normalt udskilles kun 5% galdesyre i colon, da det meste genoptages i det enterohepatiske kredsløb af galdesyrer. Ved nedsat absorption i tarmene eller øget produktion af galdesyrer i leveren, får man galdesyrediarré. Muligvis kan mikrobiomet i tarmene også spille en rolle, da de er vigtig for omdannelsen af galdesyrer i tarmene.
Øget hepatisk produktion ses ved irritabel tyktarm, pankreasinsufficiens og postkolecystektomi. Malabsorption af galdesyrer ses ved Morbus Crohn, hemikolektomi, stråleskader, bariatrisk kirurgi, mikroskopisk kollitis og bakteriel overvækst.
Der skelnes mellem primær og sekundær galdesyrediarré, hvor primær ikke skyldes en underliggende sygdom og sekundær skyldes en underliggende sygdom, fx. cøliaki, inflammatoriske tarmsygdomme, tarmresektion, kolecystektomi, stråleskader ved stråleterapi, bakteriel overvækst, mikroskopisk collitis. Galdesyrediarré ses bl.a. ved irritabel tyktarm, hvor 1/9 anslås at have galdesyrediarré. Kan også klassificeres som type 1, type 2 og type 3, hvor type 1 er sekundær til sygdom i terminale ileum, type 2 er idiopatisk eller primær galdesyrediarré og type 3 er sekundær til anden kendt sygdom.
Udredning & diagnostik
Galdesyrediarré kan diagnosticeres med en 75Se-23-selena-25-homocholsyre-taurin (SeHCAT)-test.
Symptomer: Giver vandtynde og hyppige afføringer, afføringstrang, fækal inkontinens.
Paraklinik: Forhøjet 7α-Hydroxy-4-cholesten-3-one indikerer øget hepatisk syntese af galdesyrer.
Behandling
Behandles med galdesyresekvestranter, der binder galdesyrer i tarmene, fx. colestyramin (Questran) eller colesevelam. Man kan også forsøge med loperamid. Kostmæssigt kan man reducere fedt i kosten, da det nedsætter produktionen af galdesyrer.
Colestyramin: For colestyramin kan man starte med 2-4 g x 1 dagligt, der kan øges op til 2x dagligt. Bivirkninger ved for høj dosis kan være galdesyredepletering, steatorré, obstipation, abdominalsmerter, flatulens, meteorisme, kvalme og opkastninger.
Colesevelam: Start med 3 tbl. 625 mg x 1 dgl. der kan justeres op og ned, op til maks 3 stk. x 2 dgl. Bivirkninger kan være galdesyredepletering, steatorré, obstipation, abdominale smerter, flatulens, meteorisme, kvalme og opkastninger.
Primær galdesyrediarré kan behandles med Liraglutid. Her giver man 0,6 mg dgl, der ugentligt kan optrappes med 0,6 mg dgl. til maks 1,8 mg dgl.
Yderligere litteratur
Statusartikler
Ugeskrift for læger udgav i 2023 en statusartikel om galdesyrediarré.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
