Gul feber eller Yellow fever er en viral infektion der overføres med myg.
Ætiologi
Gul feber skyldes gul feber-virus, en flavivirus, der overføres primært via myggen Aedes aegypti. Gul feber forekommer primært i Afrika syd for Sahara og dele af Sydamerika, især i lande som Brasilien, Peru og Bolivia. Inkubationstiden er 3-6 dage. Det har fået navnet gul feber, fordi nogle i den toksiske fase udvikler ikterus.
Udredning & diagnostik
Diagnosen stilles ved en kombination af klinisk vurdering, rejsehistorik og laboratorietests.
Symptomer: Inddeles i en akutfase, remissionsfase og toksisk fase. I akutfasen ses feber, hovedpine, muskelsmerter (især ryg), kvalme, opkastning og appetitløshed. Symptomerne er ofte uspecifikke og kan forveksles med malaria eller dengue. I remissionsfasen ses kortvarig bedring over 24-48 timer. Cirka 15-20% vil herefter gå over i en toksisk fase hvor der ses en genopblussen af feber, ikterus (heraf navnet), hepatisk dysfunktion, koagulopati, blødninger (f.eks. epistaxis, gastrointestinale blødninger) og nyresvigt. Denne fase har en dødelighed på 20-50%.
Paraklinik: Leverenzymer (ALAT/ASAT), bilirubin og koagulationsparametre (INR) kan indikere hepatisk involvering og blødningsrisiko.
Mikrobiologi: PCR af viral RNA i blod i den akutte fase er guldstandarden for tidlig diagnose. Serologi hvor man påviser IgM-antistoffer via ELISA (efter 3-4 dage). Krydsreaktioner med andre flavivirusser (f.eks. dengue, Zika) kan komplicere fortolkningen.
Behandling
Der findes ingen specifik antiviral behandling mod gul feber. Behandlingen er understøttende.
Profylakse
Den levende svækkede gul feber-vaccine (17D) giver næsten 100% beskyttelse 10 dage efter vaccination og livslang immunitet i de fleste tilfælde. Myggekontrol er også vigtig for forebyggelsen.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
