Hånd-, fod- og mundsygdom er en viral infektion der især rammer børn.
Ætiologi
Hånd-, fod- og mundsygdom forårsages primært af enterovirusser, især Coxsackievirus A16 og Enterovirus 71 (EV71). Andre enterovirusser, såsom Coxsackievirus A6 og A10, kan også være årsag, især i atypiske eller mere alvorlige tilfælde.
Sygdommen er mest smitsom i den første uge, men virus kan udskilles i afføring i flere uger efter symptomdebut. Inkubationstiden er typisk 3-7 dage.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres klinisk.
Symptomer: Feber, udslæt, sår i munden og almen utilpashed. Udslæt viser sig ved karakteristiske vesikler eller makulopapulært udslæt på hænder, fødder og omkring munden. Vesikler kan være smertefulde og forekomme på håndflader, fodsåler og i mundhulen (enantem).
Behandling
Hånd-, fod- og mundsygdom er typisk selvbegrænsende og kræver kun symptomatisk behandling. Der findes ingen specifik antiviral behandling.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.