Hæmorider er udposninger i det vaskulære væv i slimhinden ved rektum, der kan give anledning til svære smerter og frisk blødning fra endetarmen.
Ætiologi
En tredjedel af danskerne får hæmorider på et tidspunkt i deres liv. Årsagen er ofte ukendt, men der findes flere disponerende faktorer. Disponerende faktorer er obstipation, hyppige toiletbesøg, stående og tungt fysisk arbejde og graviditet.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres klinisk ved inspektion. Inddeles i grad 1-4:
- Grad 1: Blødning, men intet synligt og kan kun konstateres ved endoskopi.
- Grad 2: Prolaberer når pt. presser, men reponeres spontant.
- Grad 3: Prolaberer konstant og må manuelt reponeres.
- Grad 4: Prolaberer og lader sig ikke reponere.



Kilde: Ashburn et. al.
Behandling
Behandling er generelt lindrende og symptomatisk. Hvis ikke tilstrækkeligt, anvendes kirurgisk behandling. Patienten kan selv undgå forstoppelse, mange toiletbesøg, tungt arbejde og herudover flere fibre i kosten, mere væske og mere motion.
Der kan anvendes hæmoridemidler til lindring. Disse indeholder ofte kombinationer af glukokortikoider, lokalanalgetika, adstringerende midler og antibiotikum. Generelt er cremer bedre end suppositorier, da suppositorier nemt passerer området i tarmen der skal behandles.
Grad 1-2 behandles farmakologisk, mens grad 2-4 kan behandles kirurgisk.
Yderligere litteratur
Reviews
JAMA har udgivet et review om hæmorider i 2025.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar