Heparin induceret trombocytopeni er en sjælden bivirkning til behandling med heparin, forholdsvis ufraktionerede hepariner.
Ætiologi
Der skelnes mellem HIT type 1 og HIT type 2. HIT type 1 er forbigående trombocytopeni ifm. behandling med hepariner, mens HIT type 2 er en autoimmun heparin-induceret trombocytopeni, der er en alvorlig og livstruende tilstand. HIT type 2 ses i 2-5% tilfælde af behandling med ufraktionerede hepariner (UFH), mens det ses i 0,1% tilfælde af behandling med lavmolekylære hepariner (LMH). Ved HIT type 1 ses en elektrostatisk agglutination af trombocytter, hvilket giver trombocytopeni. HIT type 2 involverer PF4 antistoffer. Risikoen for HIT eksisterer flere dage efter hepariner er seponeret. Også efter trombocyttallet er normaliseret.
Udredning & diagnostik
Diagnosen stilles typisk ved trombocytopeni efter behandling med hepariner. Som udgangspunkt halvering af trombocytter eller trombocyttal under 100. Der må ikke være andre årsager til trombocytopeni til stede. Der skal laves 4T score inden rekvirering af HIT blodprøver. Kontakt hæmostasevagten ved mistanke.
Paraklinisk: Lave trombocytter.
Behandling
Seponering af heparin og udskiftning til alternativ AK-behandling, fx. NOAK. NOAK nedsætter den øgede trombindannelse ved HIT.
Novastan (argatroban) er et lægemiddel der anvendes til behandling af HIT. Der anvendes også lepirudin og danaparoid.
LMV kan ikke bruges som alternativ til UFH grundet risiko for krydsreaktivitet. Marevan er kontraindiceret grundet risiko for hudnekroser. Trombocyttransfusioner kan forværre den protrombotiske tilstand.
Prognose
HIT type 2 giver 50% risiko for arteriel eller venøs trombose, 10% risiko for ekstremitets-amputation og 20% mortalitet.
Blødning er sjældent, selv ved trombocyt-tal på 20-30.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
