Herpes genitalis er en seksuelt overført infektion.
Ætiologi
Herpes genitalis er forårsaget af herpes simplex virus (HSV), primært HSV-2, men også HSV-1 i stigende grad. Infektionen er kronisk, og man vil derfor opleve recidiv af udbrud. Smitteveje er direkte kontakt med inficerede slimhinder eller hud under vaginalt, analt eller oralt samleje. Asymptomatisk virusudskillelse (”viral shedding”) er en væsentlig smittekilde, selv uden synlige læsioner.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres ved PCR på podning fra aktiv læsion (vesikel, sår). PCR er meget sensitiv og kan skelne mellem HSV-1 og HSV-2.
Symptomer: Kan være asymptomatisk i 70-80% tilfælde. Ellers er symptomer på primær infektion smertefulde vesikler eller sår på kønsorganer, anus eller perineum, ofte ledsaget af kløe eller brænden. Desuden systemiske symptomer som feber, lymfadenopati og utilpashed. Symptomer på primær infektion varer typisk 2-4 uger. Recidiverende infektioner giver mildere, lokaliseret udbrud med færre læsioner der varer i 5-10 dage.
Paraklinik: PCR test fra opodning er bedst. Type-specifikke antistoftests (IgG) kan bekræfte tidligere infektion, men ikke akut diagnose.
Mikrobiologi: Direkte mikroskopi eller dyrkning anvendes meget sjældent.
Behandling
Ved primær infektion behandles med Aciclovir 400 mg x 3 dagligt i 7-10 dage eller Valaciclovir 1 g x 2 dagligt i 7-10 dage.
Ved recidiverende infektion behandles med Aciclovir 800 mg x 3 dagligt i 2 dage eller valaciclovir 500 mg x 2 dagligt i 3 dage.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
