En hjerneabsces er en fokal purulent infektion i hjerneparenkymet.

Ætiologi

Hjerneabscesser opstår typisk sekundær fra en infektion, fx. fra otitis media, mastoiditis og sinusitis. Infektionen breder sig direkte gennem knogle eller via vener til hjernevæv. Kan dog også sprede sig hæmatogent fra endokarditis, lungeabsces, bronkiektasi, infektioner i GI-traktus eller hud. Endelig kan de opstå traumatisk eller postoperativt.

Udredning & diagnostik

Diagnosticeres på baggrund af billeddiagnostik, typisk en MRC. Neurokirurger vil kunne foretage en aspiration for at fastslå den ætiologiske agens.

Symptomer: Typiske symptomer er hovedpine, feber, fokale neurologiske udfald, kramper og bevidsthedspåvirkning.

Paraklinik: Man kan se leukocytose og forhøjet CRP.

Mikrobiologi: Bloddyrkninger kan være positive, typisk hvis hæmatogen spredning er årsagen.

Billeddiagnostik: Ved CTC vil man kunne se en ringformet læsion med perifert ødem og central nekrose. MRC er mere sensitiv og kan finde årsag og skelne absces fra tumor.

Lumbalpunktur: Lumbalpunktur er kontraindiceret pga. risiko for herniering.

Behandling

Behandlingen vil typisk være kirurgisk drænage ved neurokirurger og antibiotika. Typisk vil man behandle med ceftriaxon og metronidazol, i nogle tilfælde tillagt vancomycin ved empirisk behandling. Når den ætiologiske agens er kendt vil man målrette behandlingen herefter. Der vil ofte være tale om mange ugers i.v. behandling med antibiotika.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.