Hyperparathyrodisme er en tilstand hvor PTH er høj i blodet.
Ætiologi
Ved årsagen til hyperparathyrodisme skelnes mellem primær, sekundær og tertiær hyperparathyrodisme.
Primær hyperparathyrodisme skyldes en autonom overproduktion af PTH fra gll. parathyroidea. Dette kan skyldes sporadiske solitære adenomer eller hyperplasi. Den øgede PTH produktion stimulerer til øget reabsorption af Ca i nyrerne, mobilisering af Ca over blodknoglebarrieren, knogleomsætning ved rekruttering af osteoklaster og osteoblaster, reabsorption af fosfat (der medfører hypofosfatæmi) samt renal 1-alfa-hydroxylering af d-vitamin så der dannes 1,25-dihydroxy-d-vitamin, hvilket fører til øget intestinal Ca absorption.
Normocalcæmisk hyperparathyrodisme: Normocalcæmisk hyperparathyrodisme er en variant af primær hyperparathyrodisme, hvor man ser normal Ca. På paraklinikken ligner den derfor en sekundær hyperparathyrodisme, men viser sig at være en form for primær hyperparathyrodisme.
Sekundær hyperparathyrodisme skyldes en anden sygdom eller tilstand, ofte en kompensation til langvarig hypocalcæmi. Ca kan stadig være normalt, fordi det bliver kompenseret af den høje PTH. Eksempler på årsager er d-vitaminmangel, lægemidler (fx. loopdiuretika, bisfosfonater og denosumab), akut sygdom, kronisk nyresygdom, malabsorption (fx. cøliaki), lavt kalkindtag, renal hypercalcuri, gentagne citrat blodtransfusioner og malign sygdom.
Tertiær hyperparathyrodisme skyldes autonom overproduktion af PTH i gll. parathyroidea grundet langvarig hypocalcæmi. Ved kronisk nyresvigt med hyperfosfatæmi og nedsat produktion af aktivt vitamin D3 vil absorptionen af Ca aftage og mængden af ioniseret Ca falde (hypocalcæmi). Gll. parathyreoideae vil da stimuleres til vækst og øget sekretion af PTH og calciummobilisering fra skelettet (renal osteodystrofi). Denne stimulering kan føre til, at kirtelfunktionen bliver autonom, og tilstanden kaldes da tertiær hyperparathyreoidisme.
Udredning & diagnostik
Hyperparathyrodisme diagnosticeres på baggrund af en blodprøve, men blodprøven skal altid verificeres i to blodprøver.
Paraklinik: En plasmakoncentration for PTH > 6 anses for uforholdsmæssig forhøjet ift. den normale regulering af Ca homeostasen. Man bør altid kontrollere PTH, calcium, fosfat og vitamin D, og hvis muligt bør man kontrollere fri Ca ion. Typisk vil man se nedenstående niveauer af calcium og fosfat, afhængig af om det er en primær, sekundær eller tertiær årsag. PTH og d-vitamin er som udgangspunkt omvendt relaterede, således at d-vitamin er lav når PTH er høj.
| Type | PTH | Calcium | Fosfat |
|---|---|---|---|
| Primær | Høj | Høj | Lav |
| Sekundær | Høj | Normal/lav | Høj |
| Tertiær | Høj | Høj | Høj |
Symptomer: Symptomer på primær hyperparathyrodisme er nedsat hukommelse, irritabilitet, konfusion, demens, træthed, nedsat muskelkraft, tørst, polyuri, øvre dyspepsi, obstipation, kvalme og opkastninger.
Urin: Man kan overveje at kontrollere calcium-creatinin-clearence i en døgnurin, da famililær hypocalciurisk hypercalcæmi også giver forhøjet PTH og høj Ca. Ved primær hyperparathyrodisme vil man forvente hypercalciuri.
Primær hyperparathyrodisme: Hvis PTH vedvarende er over 6 og fri Ca ion over 1,32, kan man mistænke primær hyperparathyrodisme. I det tilfælde vil man vurdere om det skal behandles med parathyrodektomi. Udredningen foregår ambulant, som udgangspunkt i endokrinologisk eller ØNH regi.
Normocalcæmisk hyperparathyrodisme: Ligner på paraklinikken en sekundær hyperparathyrodisme, men er en form for primær hyperparathyrodisme. Alle årsager til sekundær hyperparathyrodisme skal være udelukket.
Sekundær hyperparathyrodisme: Ved forhøjet PTH, men lav eller normal Ca kan man mistænke sekundær hyperparathyrodisme. Ca kan være normal, fordi den er blevet kompenseret af stigningen i PTH. Her vil udredningen dreje sig om at finde årsagen til hyperparathyrodisme. Såfremt man ikke finder en årsag, og Ca er normal kan der også være tale om normocalcæmisk hyperparathyrodisme, der er en form for primær hyperparathyrodisme.
Tertiær hyperparathyrodisme: Ved tertiær hyperparathyrodisme vil man typisk ikke se at PTH normaliserer sig trods behandling af hypercalcæmi.
Behandling
Primær hyperparathyrodisme: Hvis det vurderes at tilstanden skal behandles med parathyrodektomi, anses dette for kurativt. Hvis det vurderes at tilstanden skal behandles konservativt, vil dette typisk være med bisfosfonater samtidig med kalk og d-vitamin (trods hypercalcæmi for ikke at udhungre knoglerne). I nogle tilfælde vil man også behandle med Cinacalcet (Mimpara). Herudover vil man kontrollere kalkstofskiftet jævnligt.
Normocalcæmisk hyperparathyrodisme: Følges typisk med kontroller og DEXA-scanninger, da 10-20% vil udvikle regelret primær hyperparathyrodisme.
Sekundær hyperparathyrodisme: Handler om at finde årsagen og behandle denne, fx. give d-vitamintilskud ved d-vitaminmangel eller seponere udløsende medicin.
Tertiær hyperparathyrodisme: Man vil ofte behandle denne tiltand med parathyrodektomi, da den ikke responderer på konservativ behandling.
Yderligere litteratur
Guidelines
Dansk Endokrinologisk Selskab har lavet en guideline for udredning af hyperparathyrodisme.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
